Gå til indhold

Pressemeddelelse -

​Mesteren af svensk vise-pop kommer tilbage til VEGA

VEGA præsenterer
Mesteren af svensk vise-pop kommer tilbage til VEGA

Oscar Danielson udgav i maj singlen "Jag vill ringa min mamma" fra sit kommende album, og den 23. februar kan du opleve den karismatiske sangskriver i Lille VEGA.

Med nærværende svenske visepop-sange, der emmer af eminent guitarspil og fløjlsbløde vokaler, skaber Oscar Danielson smukke, lavmælte sange, som kan få selv de mest vinterforfrosne københavnere til at tø op i februar.

De svenske tekster har en egen naiv tone, der dog er gennemsyret af ironi og tillige fyldt med pudsige observationer og barok, sort humor. Danielsons sange er iørefaldende og sansende.
Navnet vækker måske ikke genklang hos alle danskere. Men det skal man ikke lade sig snyde af. Den svenske musiker har en loyal fanskare i Norden og et smukt, atmosfærisk bagkatalog bag sig.

Han er af mange anset som en af Sveriges bedste sangskrivere, og med udgivelsen af det anmelderroste album Stockholm I Mitt Hjärta fra 2011 tog succesen for alvor fart.

Oscar Danielson debuterede i 1996 med albummet Schysst & populär. Det egentlige gennembrud fik han med opfølgeren Gitarren är mit svärd fra 1998, og siden er der udkommet flere album. I nullerne udgav Oscar Danielson sideløbende med karrieren som musiker og sangskriver, flere romaner.

Fakta om koncerten:
Oscar Danielson (SE)
Søndag d. 23. februar kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 165 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Oscar Danielson.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager