Gå til indhold
Sumac
Sumac

Pressemeddelelse -

Monumental post-metal rammer VEGA med Sumac

VEGA præsenterer
Monumental post-metal rammer VEGA med Sumac
Den 3. oktober kan du opleve anmelderroste Sumac i Lille VEGA, når de udsender kaskader af mægtig post metal.

I 2020 udgav lyd-magikerne deres fjerde studiealbum, You May Be Held. I en time piruetterer albummet om tonstunge guitarriffs, feedback af hvid støj og fremdrevne trommebeats.

Albummet er blevet rost til skyerne af den internationale anmelderstab og Pitchfork skrev bl.a.: “Returning with mightier riffs and wilder improvisations than ever, the trio offers a spiritual vision of metal, one well timed to a moment of crisis.”

Den amerikanske trio Sumac har siden 2014 udspyet himmelløbende post-metal, der spinder flotte tråde til navne som Isis og Russian Circles.

Sumac er kendt deres grandiose lydbilleder, der kærtegner genrer som sludge metal, noise rock og inkorporerer elementer af ambient. Lyrisk kredser trioen om individets mørke sider og de spirituelle aspekter af kærlighed.

Bandet albumdebuterede med The Deal, der udkom i 2015 og som hurtigt indlemmede Sumac i post metallens hellige haller.

Fakta om koncerten:
Sumac (US)
Mandag den 3. oktober kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Sumac.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager