Gå til indhold
Med deres støjende elguitarer, tunge baslinjer og hurtig-tromlende trommer er Mudhoney klar til at nedlægge Lille VEGA den 29. september
Med deres støjende elguitarer, tunge baslinjer og hurtig-tromlende trommer er Mudhoney klar til at nedlægge Lille VEGA den 29. september

Pressemeddelelse -

Mudhoney - Grungekongerne antænder VEGA

VEGA præsenterer
Mudhoney - Grungekongerne antænder VEGA
Med deres støjende elguitarer, tunge baslinjer og hurtig-tromlende trommer er Mudhoney klar til at nedlægge Lille VEGA den 29. september

Mudhoney var med til at kickstarte en epokegørende tid for rockmusikken, der senere fik genrebetegnelsen grunge. Da bandet gæstede Loppen tilbage i 2018 fik de sveden til at dryppe fra loftet med deres vanvittige nærvær og intensitet. Gaffa kvitterede med seks stjerner og skrev:

“Trommesoloer fløj os om ørerne, støjende guitar og Marks Arms skrigende vokal beviste, at Mudhoney er helt ligesom de var, dengang for mange år siden – de er bare bedre i dag.”

Med deres beskidte landing af psykedeliske 60’er toner og syrerock har kvartetten i årtier antændt spillesteder overalt i verden med et skud rå energi og en fontæne af skærende guitarriffs. Grungeguden Kurt Cobain rangerede dem tilbage i start 90’erne blandt toppen af grungerockens inspirationskilder.
 
Bandet udgav i 2018 deres ellevte studiealbum, Digital Garbage, der modtog flotte anmeldelser fra både Rolling Stone og Pitchfork som skrev: “The Seattle scuzz-punk pioneers deliver a grave diagnosis of a festering societal condition.”

Det amerikanske Mudhoney startede deres rockeksperimenter tilbage i 1988 og udgav deres selvbetitlede debutalbum året efter. I årtier har det legendariske band udforsket deres hårdtslående grungeinficerede rockunivers.


Fakta om koncerten
Mudhoney (US)
Torsdag den 29. september, 2022 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 230kr + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster 
Læs mere om og køb billet til koncerten med Mudhoney

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager