Gå til indhold
Den 15. januar lyser Soon op i januar mørket, når de skruer helt op for deres eminente popsange i Lille VEGA.
Den 15. januar lyser Soon op i januar mørket, når de skruer helt op for deres eminente popsange i Lille VEGA.

Pressemeddelelse -

Nærværende og drømmende popbaskere fra Soon

VEGA og Live Nation præsenterer
Nærværende og drømmende popbaskere fra Soon
Den 15. januar lyser Soon op i januar mørket, når de skruer helt op for deres eminente popsange i Lille VEGA.

Bag instrumenterne gemmer sig de to århusianske musikere August Fogh og Andreas Wilson, der startede deres musikalske rejse sammen i 2016. Soon har senest udgivet singlen “Soda”, som er i rotation på både P3 og The Voice, en legesyg, skæv og funky kærlighedssang.

I 2019 udgav de deres debut-ep Red // Blue, der med mørke synthesizere, sprøde trommelyde og skarpskårne R&B melodilinjer inviterer lytteren ind i deres varme musikalske univers. Teksterne centrerer sig om livets store spørgsmål. Duoen fortæller:

“De store følelser fylder meget, når man er ung og i tvivl. Vi vil gerne slå et slag for, at man sagtens kan synge om store emner i popmusik på en troværdig og jordnær måde.”

Ep’en afspejler en tumultarisk tid for de to kammerater, hvor de netop var flyttet til København og forsøgte at finde fodfæste langt væk fra vennerne og de trygge rammer i Århus.

I deres studie i København har de fundet ind til en særegen lyd, der både omfavner den skandinaviske pop og soulede eksperimenter, som deres internationale helte Kelela, The Internet og Majid Jordan perfektionerer.

Med en ambitiøs ydmyghed og hver deres musikalske spidskompetencer har Soon sammen fundet vej til et fælles lydbillede, der byder på eklektiske elementer af R&B, pop og elektroniske beats.

Fakta om koncerten
Soon (DK)
Lørdag den 15. januar, 2022 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 195kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk, Live Nation og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Soon

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager