Gå til indhold
Den 23. februar 2027 kan du opleve Frozen Soul i Lille VEGA.
Pressebillede - Frozen Soul

Pressemeddelelse

Nattefrosten bider sig fast i Lille VEGA med Frozen Soul

VEGA præsenterer
Nattefrosten bider sig fast i Lille VEGA med Frozen Soul

Det fyger med isende dødsmetal i Lille VEGA, når Frozen Soul holder vinteren i live den 23. februar.

Med frostklare dødsmetalstoner, monumentale riffs og temaer om isolation og lidelse er Frozen Soul en lækkerbisken for publikum, der sagtens kan vente med forårets komme og sommerens lange, lyse nætter.

I år er bandet udgivelsesaktuelle med albummet, No Place of Warmth, der med sine 11 numre gelejder lytteren gennem et frostbeklædt lydlandskab med gæsteoptrædener fra Gerard Way (My Chemical Romance) og genre-kammeraterne fra Sanguisugabogg. Heavymetal.dk skrev blandt andet om udgivelsen:

“No Place of Warmth bekræfter, at Frozen Soul stadig formår at designe et univers, hvor isnende kulde og horroræstetik går hånd i hånd.”

Frontmand Chad Green sætter i en pressemeddelelse ord på, hvordan lyd og lyrik går op i en højere enhed. Han fortæller:

“The feeling I’m getting from playing in Frozen Soul is powerful in a way I wasn’t getting from other bands I’ve played in before. The sound. The lyrics. Even the logo itself has a harshness to it that just feels powerful and cold. Add to that the depression of dealing with real life and the venomous people that can inhabit it and the vibe of the band just makes sense”.

Frozen Soul blev dannet i 2018 og har hurtigt skabt sig et navn og sat sit præg på metalscenen med en lyd, der trækker tråde til bands som Obituary, Mortician og Bolt Thrower.


Med kraftfulde og uhyre præcise riffs slår Frozen Soul hul på lydmuren med deres dødsmetals-mukkert i Lille VEGA en mørk februar aften i starten af næste år.

Fakta om koncerten:
Frozen Soul (US)
Support: Darkest Hour + Denial Of Life + Dethroned
Tirsdag den 23. februar kl. 18.30
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 260 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 18. september kl. 11.00 via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten her.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager