Gå til indhold
Mens vi drømmer om at mødes til koncerter og stå tæt mens musikken strømmer fra scenerne, er VEGAs nye digitale koncertrække Wednesdays Sessions et solidt koncertfix, der stimulerer alle sanser og giver indblik i de mange spændende tendenser, der bul
Mens vi drømmer om at mødes til koncerter og stå tæt mens musikken strømmer fra scenerne, er VEGAs nye digitale koncertrække Wednesdays Sessions et solidt koncertfix, der stimulerer alle sanser og giver indblik i de mange spændende tendenser, der bul

Pressemeddelelse -

Ny digital koncertserie fra VEGA i et pirrende lyshav

Ny digital koncertserie fra VEGA i et pirrende lyshav

Mens vi drømmer om at mødes til koncerter og stå tæt mens musikken strømmer fra scenerne, er VEGAs nye digitale koncertrække Wednesday Sessions et solidt koncertfix, der stimulerer alle sanser og giver indblik i de mange spændende tendenser, der buldrer frem blandt det danske talentlag netop nu.

Wednesday Sessions er overskriften på en ny digital koncertrække, som VEGA fra i dag introducerer og præsenterer online og via sociale medier de kommende onsdage. I første serie, der udgives fra i dag, præsenteres fire danske soloartister, der fra vidt forskellige musikalske ståsteder giver deres bud på en forførende digital koncertoplevelse, mens det fortsat ikke muligt at gå til koncerter.

Programmet til første serie af Wednesday Sessions udgøres af Greta, Ivan$ito, Astrid Engberg og Lau Pedersen og præsenteres fra i dag og de kommende onsdage.

Wednesday Sessions er indspillet i et fængslende og glimtende lyshav i VEGAs ’hemmelige sal’, Jens Jensen Salen, som kun sjældent tages i offentlig brug. Den særlige setting giver en lækker klubfornemmelse til seeren og komplimenteres velproduceret lyd- og billedkvalitet. Undervejs i de fire musikeres koncerter introduceres de via et interview, der sætter den enkelte artists skaberproces i fokus.

”Vi har inviteret fire danske musikere til at være med til at udforske, hvordan en koncert kan gennemføres digitalt og ikke mindst undersøge, hvordan man kan lægge nye lag på koncertoplevelsen med interview undervejs, så den nysgerrige koncertgæst får lidt dybere indsigt i musikerens arbejde også. Vi er ekstremt glade for resultaterne med de første fire digitale koncerter i vores nye serie Wednesday Sessions og har allerede nu planer i støbeskeen og nye ideer,” siger Lene Vive Christiansen, der er program- og udviklingschef i VEGA.

Bagom de fire musikere:

Greta bobler af 80’er synths og elektroniske grooves
Med udgivelsen af debutalbummet Ardent Spring har Greta i den grad cementeret sig på den danske musikscene med sine drømmende toner. Greta skaber eventyrlige lyduniverser, hvor det visuelle og lyd-æstetiske er tæt sammenspundet. Hun udfordrer den gængse opfattelse af popkunsten og leverer stærke tekster om eksistentielle tanker, lys og mørke samt livets indre og ydre modsætninger. Udgives 14. april 2021

Ivan$ito er Danmarks egen reggaeton-stjerne
Dansk-chilenske Ivan$ito udgav sidste år sit debutalbum, Everything is Reggaeton, der mikser nordiske melodier med varme latinamerikanske reggaeton-rytmer. Med afsæt i dette eklektiske setup, fremfører Ivan$ito sine fængende lyriske melodilinjer på spansk. Ivan$ito skaber et karakterfuldt og velproduceret lydbillede, der straks leder tankerne hen på verdensstjerner som Bad Bunny og J Balvin. Udgives 21. april

Astrid Engberg ryster en unik cocktail af genrer og grooves
Den danske producer, sangerinde og DJ Astrid Engberg bevæger sig flydende mellem genrer fra hele verden, hvor vilde grooves, knitrende beats, jazz og elektronisk musik forenes i et eklektisk mix. I september udgav hun sit første fuldlængde album Tulpa, der har høstet blændende anmeldelser. Astrid Engbergs soniske landskaber tager udgangspunkt i hendes skandinaviske rødder og er tilført kalejdoskopiske nuancer fra hendes rejser verden rundt – helt fra Vestafrika til Paris. Musikkens mangfoldige nuancer fuldendes af Engbergs fortryllende og nærværende vokal. Udgives den 28. april

Fribytterdrømmes Lau Pedersen skaber kaskader af rock og dansksproget poesi
Lau Pedersen fra rockbandet Fribytterdrømme leverer skarptskåret dansk lyrik svøbt i sprøde guitariffs, fremdrevne trommerytmer og levende lag af orgel og synthesizere. Med sin koncert til Wednesday Sessions går Lau Pedersen i en mere introvert retning og barberer udtrykket ned. Sammen med sit band har netop han netop udgivet albummet, Ikke Bange For At Dø, Men Rædselsslagen For At Miste Livet, hvor de endnu en gang inviterer publikum ind i deres særegne maleriske rockunivers. Udgives den 5. maj


Wednesday Session kan opleves via vega.dk/videoer eller på VEGAs sociale medier @vegacph.

Wednesday Sessions er realiseret med støttet fra Tuborgfondet.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark