Gå til indhold
Låpsley  - VEGA
Låpsley - VEGA

Pressemeddelelse -

Oplev poppens helende kræfter med Låpsley

VEGA og smash!bang!pow præsenterer
Oplev poppens helende kræfter med Låpsley

Den 15. april dissekerer Låpsley kærlighedens kringlede anatomi i Lille VEGA, når hun vender tilbage med sit nye album, Cuationary Tales of Youth.


Låspsley blev katapulteret ud i pop-stratosfæren, da hun tilbage i 2016 udgav sit debutalbum Long Way Home, der indeholdte pop-perler som “Hurt Me” og “Falling Short”.

Den eksplosive fremgang og berømmelse viklede den unge teenagers tanker til en gordisk knude. Nu er hun tilbage på de internationale scener med en ballast og balance, der har inspireret hende til at skrive det nye album, Cautionary Tales of Youth, som udkommer i dag. I pressemeddelelsen skriver hun:

“I’m now in this beautiful middle space’, she says. But you need to experience the extremes to learn where that is.”

På sit tredje album blotlægger Låpsley 20ernes intense og følelsesmæssige rutsjebaneture på godt og ondt. Det er de berusende forelskelser og de hårde kærestesorger, der ryger ind i et sprødt mix af ørefængende pop-melodier, skarptskårne beats og et eklektisk genremix af afrobeat, drill, R&B og pop.

Den første halvdel af albummet dokumenterer kærlighedens altopslugende favntag, og sidste halv heler det åbne kærligheds-sår med bandager af selverkendelse og bittersød melankoli.

Fakta om koncerten:
Låpsley (UK)
Lørdag den 15. april kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 180 kr. + gebyr.
Billetsalget starter onsdag den 25. januar kl. 10.00 via vega.dk, Billetlugen og smash!bang!pow!.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Låpsley

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager