Gå til indhold
Ustoppelige Benjamin Hav står klar i Store VEGA den 28. oktober med et utal af hits i bagagen og et stort liveorkester bag sig.
Ustoppelige Benjamin Hav står klar i Store VEGA den 28. oktober med et utal af hits i bagagen og et stort liveorkester bag sig.

Pressemeddelelse -

Ordekvilibristen Benjamin Hav lægger VEGA ned

VEGA præsenterer
Ordekvilibristen Benjamin Hav lægger VEGA ned
Ustoppelige Benjamin Hav står klar i Store VEGA den 28. oktober med et utal af hits i bagagen og et stort liveorkester bag sig.

I starten af i år udkom Benjamin Hav sit tredje studiealbum Tesla. Her sender han endnu en gang lytteren på en forunderlig, musikalsk rejse gennem et sanseligt og kringlet tekstunivers. Albummet er et farverigt og eventyrlystent lydbillede, hvor elementer af countryrap, R&B, westernguitarer og vocoder væves ind i skarpe melodier.

Benjamin Hav forlod i 2019 sin ven i duoen Benal, for dernæst at udgive to soloalbums. Først kom Spice up your Life, skarpt efterfulgt af Dit Syge Dyr, der skabt i samarbejde med producere som Hedegaard, Nonsens og Emil Kruse.

Med tre album og masser af hits i bagagen tænder Benjamin Hav op under Store VEGA, hvor publikum for første gang nogensinde kan glæde sig til bl.a. at høre hits som “Musse”, “Spice Up Your Life”, “Den Dejligste Boy” og “Velkommen”.

Med en gennemtrængende personlighed og et vanvittigt flow har Benjamin Hav markeret sig som en af de bedste rappere i Danmark. Til koncerten i VEGA har Benjamin Hav håndplukket nogle af Danmarks dygtigste musikere, som sammen er blevet til Familien. Benjamin Hav fortæller:

“Jeg opererer I et spændfelt, der rækker fra renfærdig sindighed til brassband-konfetti. Man kan næsten sige, at jeg rummer både Adele og Kanye, og nu bliver jeg selv helt pinlig, for det er selvfølgelig ekstremt klamt at referere til de største derude.”


Fakta om koncerten
Benjamin Hav (DK)
Torsdag den 28. oktober, 2021 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 325kr. + gebyr
Billetsalget starter onsdag den 31. marts kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster.dk
Læs mere om og køb billet til koncerten med Benjamin Hav

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager