Gå til indhold
Pauli The PSM - Foto: Elytssara
Pauli The PSM - Foto: Elytssara

Pressemeddelelse -

Pauli The PSM smører VEGA ind i futuristisk og soulet R&B

VEGA og Live Nation præsenterer
Pauli The PSM smører VEGA ind i futuristisk og soulet R&B
Start din uge med et brag, når engelske Pauli The PSM blæser Lille VEGA bagover med sit eksperimenterede univers.


Et blik hen over Pauli The PSM musikalske CV kan gøre de fleste bare en smule misundelige. Og dernæst undrer man sig over, hvornår han finder tid til selv at lave musik.

Han har blandt andet spillet i Damon Albarns Gorillaz, blevet anerkendt som en af de 100 bedste trommeslager i verden og været music director for Jamie xx, FKA twigs, Harry Styles og Maggie Rogers. Derudover er han også model og DJ.

Pauli The PSM henter inspiration i de mange klassiske film han så i løbet af sin opvækst som Sun Ras Space is the Place, Pink Floyds Live in Pompeii og Jimmy Hendrix-dokumentaren Jimi Plays Monterey.

De forskellige universer blender Pauli The PSM sammen til et overdådigt mix af afrofuturistisk og eksperimental soul med R&B’ede vokaler.

I juni udgav han singlen “Saucy” featuring Ariza. Den hylder Englands yndlingssovs og kunsten i at score en kvinde. Sangen er en forløber for ny musik.

Hans seneste album er OFFAIR: The Power of your Subconscious Mind Vol 1: SPACE fra 2022, hvor han udforsker præbabyloniske, astrologiske tegn og rummet. De bløde beats transporterer dig ud i rummet, mens dine fødder stadig holder dig på jorden.


Fakta om koncerten:
Pauli The PSM (UK)
Mandag 15. april kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 220 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 3. november kl. 11.00 via vega.dk, livenation.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Pauli The PSM.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark