Pressemeddelelse -
Popkrammere fra Maja og De Sarte Sjæle
VEGA præsenterer
Popkrammere fra Maja og De Sarte Sjæle
Maja og De Sarte Sjæle er klar til at omfavne Lille VEGA med skarptskårne popmelodier og 80'er poesi om forlist kærlighed den 30. marts 2022.
Til oktober udgiver bandet deres nye single “Olsen Bandens Sidste Bedrifter” og varsler nyt album i starten af det nye år.
Med Maja Rudolphs smukke stemme som omdrejningspunkt har bandet udsendt jordnære danske popsange, hvor legende guitarer og fængende synth-linjer kredser for øregangene. Bandets medlemmer er eminente til at sætte ærlige ord på kærlighedens op- og nedture i velklingende arrangementer.
Maja og De Sarte Sjæle deltog i Dansk Melodi Grandprix 2020 med hittet ”Den eneste goth i Vejle” og udgav kort derefter singlen ”Billabong” i samarbejde med Christian Hjelm.
I april 2016 udgav de deres selvbetitlede debutalbum og singlen “Uden Dig”, der blev flittigt spillet på de danske radiostationer. Albummet blev året efter nomineret til årets danske popudgivelse ved Gaffa prisen i 2017.
Fakta om koncerten
Maja og De Sarte Sjæle (DK)
Onsdag d. 30. marts kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 150 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag kl. 11.00 via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Maja og De Sarte Sjæle
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.