Gå til indhold
Den 7. april står Anthon Edwards fra Citybois klar til at forføre Store VEGA med sprøde R&B- eksperimenter.
Den 7. april står Anthon Edwards fra Citybois klar til at forføre Store VEGA med sprøde R&B- eksperimenter.

Pressemeddelelse -

R&B-bekendelser fra en Cityboi

VEGA præsenterer
R&B-bekendelser fra en Cityboi
Den 7. april står Anthon Edwards fra Citybois klar til at forføre Store VEGA med sprøde R&B- eksperimenter.

21-årige Anthon Edwards tændte sammen med sin musikalske sidekick, Thor Farlov, op under karrieren i X-Factor.
De to storcharmører viste både Blachmann og resten af kongeriget, at de var kommet for blive. Citybois er efterfølgende blevet streamet mere end 200 millioner gange og har haft et utal af udsolgte koncerter, hvor de sammen får spillestederne til at ramme kogepunktet.

Covid-19 satte desværre en kæp i hjulet på deres stort opsatte Danmarksturné, og i mellemtiden begyndte Anthon Edwards at eksperimentere med en skarptskåren millennium R&B-lyd, som han har dyrket siden han var barn. Ne-Yo´s kærlighedsballader, Ushersdansable partyhits og Craig Davids bundcharmerende vokalarbejde, er store inspirationskilder i hans arbejde med sit eget solomateriale.

Det kommer særligt til udtryk på hans første single ”Holder os Vågne”, hvor han får selskab af Burhan G. Anthon Edwards fortæller om nummeret:

”Det er corny, det er sjovt, det er anderledes, og så er det selvfølgelig rigtig fed musik med en nerve af motivation til folket derude omkring livet, at begå fejl, at komme videre og elske momentet, man står i.”

Fakta om koncerten
Anthon Edwards (DK)
Den 7. april, 2021 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 220 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Anthon Edwards

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager