Gå til indhold
Med en eminent vokal, der både kan kradse og ae, står den fremadstormende danske sangerinde Rebecca Lou klar til at udsende sine rockhits i Lille VEGA den 27. oktober.
Med en eminent vokal, der både kan kradse og ae, står den fremadstormende danske sangerinde Rebecca Lou klar til at udsende sine rockhits i Lille VEGA den 27. oktober.

Pressemeddelelse -

Rebecca Lou kaster punkede energiudladninger i popsvøb

VEGA præsenterer
Rebecca Lou kaster punkede energiudladninger i popsvøb
Med en eminent vokal, der både kan kradse og ae, står den fremadstormende danske sangerinde Rebecca Lou klar til at udsende sine rockhits i Lille VEGA den 27. oktober.

Rebecca Lou er i øjeblikket højaktuel med sin nye, lækre single “Lovesick”, der mere end nogensinde før, åbner op for et sensibelt popunivers. Det sker under den selvproklamerede genrebetegnelse “doom pop”, der kommer til at præge det kommende album Heavy Metal Feelings.

Den fremadstormende sangskriver forener på mesterlig vis vildskaben fra rocken med popmusikkens lyse nuancer. I Rebecca Lous musikalske univers går trashy punk guitarer hånd i hånd med bløde, elegante popmelodier og hooks, der vil kramme dine øregange.

Rebecca Lou har i en årrække været en markant skikkelse på den københavnske rockscene, hvor hun tidligere stod i front for hardrock-bandet Stella Black Blackrose og som soloartist med højoktane og slagkraftige rockhits at skyde med.

I 2018 udgav hun ep’en Skeletons, hvor sange som “B**ch U Look Good” & P6 hittet “I Wanna Be Your Everything” for alvor banede vejen for hendes både herhjemme og i udlandet. Året efter udsendte hun debutalbummet Bleed, hvor singleforløberen “Not 4 U” røg i direkte rotation på P6 og hun blev annonceret til Roskilde Festival.

Fakta om arrangementet
Rebecca Lou (DK)
Onsdag den 27. oktober, 2021 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 160 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Rebecca Lou

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark