Gå til indhold
Bleed From Within
Bleed From Within

Pressemeddelelse -

Riff-kongerne i Bleed From Within river VEGA fra hinanden

VEGA præsenterer
Riff-kongerne i Bleed From Within river VEGA fra hinanden

Den 5. december regner kaskader af tonstunge rytmer og nakkebrækkende riff ned over Store VEGA, når Bleed From Within trykker guitarpedalerne i bund.

Den skotske kvintet, Bleed From Within, udgav i marts den spritnye single “Levitate”, der er forløberen til deres sjette studiealbum. Shrine. Albummet udkommer i starten af juni, og om albummet skriver de:

Shrine is the sonic embodiment of the dedication to our craft, representing everything that we’ve been through to stand where we are today. By far our most challenging album to complete, Shrine is a testament to our resilience. It is clear recognition of what we’ve been able to accomplish so far, but also a taste of our potential as we continue this journey.”

I 2020 udgav bandet deres femte studiealbum under titlen Fracture. Med albummet cementerede de endnu en gang deres eminente evne til at sende lytteren på en tempofyldt rejse ind i et stramt komponeret univers af rå, raspende vokaler og mindeværdige riffs.

Albummet er blevet storrost af anmeldere verden over, og Devilution skrev bl.a.: ”Det er god, klassisk, velskrevet metalcore med lidt thrash- og blackened-antydninger. Ikke så meget pis, blot nakkebrækkende tunge rytmer, sprudlende riff og masser af råbeenergi. Som metalcore skal være.”

Albummet er ligesom det foregående, det mesterlige Era fra 2018, indspillet i bandets eget studie sammen med det tidligere medlem af amerikanske Periphery.

Fakta om koncerten:
Bleed From Within (UK)
Mandag den 5. december kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 180 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Bleed From Within

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager