Gå til indhold
Rondodasosa stormløber drill-skyttegraven

Pressemeddelelse -

Rondodasosa stormløber drill-skyttegraven

VEGA præsenterer
Rondodasosa stormløber drill-skyttegraven
Den 1. marts blæser italienske Rondodasosa panelerne af Lille VEGA, når han rapper dig gennem sit energiske univers.


Personlige tekster, energi og genrejsning er grundstenene i Mattia Barbieri aka. Rondodasosas DNA. Musikalsk mixer han det med UK-drill og rap med tydelig inspiration fra hjembyen Milan. Kombinationen har sikret ham positionen som en af de største rappere i hjemlandet.

Barbieri tromlede ind i musikfans bevidsthed med hittet “Louboution” sammen med Vale Pain. Og den produktive rapper fortsatte stimen af hypede samarbejder, da Central Cee og Nko var featuring på hans sang “Movie”.

I 2022 gengældte Rondodasosa tjeneste og var featuring på Central Cees single “Eurovision” sammen med en kæmpe flok af europæiske rappere som Baby Gang, A2 Anti, Morad, Beny Jr, Ashe 22 og Freeze Corleone.


Det blev også året, hvor rapperen udsendte sit debutalbum, TRENCHES BABY, hvorpå han også inviterede flere musikalske kollegaer som blandt andre thasup, Lazza, Capo Plaza, Vale Pain, Rose Villain, Ghali samt Gazo og Russ Millions. Albummet bragede ind på Spotifys playlister, og rapperen fik æren af at figurere på Spotifys billboard på Times Square i New York.

Barbieri er vokset op i det milanesiske kvarter San Siro, hvor flere andre italienske rappere også stammer fra. Sammen har de dannet crewet San Siro - Zona 7. Det består af Rondodasosa, Sacky, Vale Pain, Neima Ezza, Keta og Kilimoney, og de udgav sidste år albummet Seven 7oo Mixtape.

Fakta om koncerten:
Rondodasosa (IT)
Onsdag den 1. marts kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 240 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk, allthingslive.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Rondodasosa.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark