Gå til indhold
Pressebillede - Scarlet Pleasure
Pressebillede - Scarlet Pleasure

Pressemeddelelse -

Scarlet Pleasure gentager successen med palmer og sommerstemning i VEGA

VEGA præsenterer:
Scarlet Pleasure gentager successen med palmer og sommerstemning i VEGA
Succestrioen tager deres solide hitparade og medrivende liveshow med i Store VEGA d. 24. oktober.

Scarlet Pleasure er et af tidens største og mest progressive popnavne, hvis musik for alvor fangede danskernes opmærksomhed i 2017.

Bandet leverer stemningsfulde, stærke melodier, der ligger i grænselandet mellem sexet 90’er R&B og groovy 80’er pop. Helt forrest i lydbilledet står frontfigur Emil Golls dragende vokal og kølige nordiske udstråling. Med ham er rytmegruppen, Joachim Dencker på trommer og Alexander Malone på bas, som leverer den groovy lyd, der danner en solid bund til den lyse vokal.

Med Scarlet Pleasure i ørerne får du følelsen af vind i håret, duften af sandstrand i Californien, kærlighed til de store vidder og solbrændte kvinder på nethinden. Det emmer simpelthen af sommerstemning, solbriller og feel good vibes i trioens selskab.

Gruppen har i løbet af de seneste år cementeret deres navn, som et af de absolut største på den danske livescene. Den unge trio har flere gange indtaget Store VEGA med deres solide hitparade og altid medrivende liveshow, som også har placeret dem blandt hovednavnene på en lang række af landets festivaler.

Siden udgivelsen af deres debut-ep Mirage har trioen sprøjtet en perlerække af hits som ”Windy”, ”Under the Palm Trees”, ”The Strip”, ”Heat”, ”Wanna Know”, ”Deja Vu” og ”Good Together” ud med millioner af streams til følge. Siden Mirage er det blevet til albummet Youth Is Wasted on the Young fra 2016 og de to ep’er Limbo og Lagune fra 2017.

Sidste år høstede det produktive band for alvor frugterne af deres arbejde ved at vinde to priser ved DMA, The Voice Prisen og P3 Lytterhittet for ”Deja Vu”. I vinteren 2018 fortsatte popdrengene sejrstogtet ved at vinde en pris ved Zulu Awards og hele tre priser ved GAFFA Awards.

Til oktober vender Scarlet Pleasure tilbage til VEGA, hvor de spiller årets eneste show i København. Og vil du ind at se Emil, Joachim og Alexander og synge med på alle deres hits, så går billetterne i salg søndag d. 22. april.

Fakta om koncerten:
Scarlet Pleasure (DK)
Onsdag d. 24. oktober kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 275 kr. + gebyr
Billetsalget starter søndag d. 22. april kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster
Køb billet og læs mere om koncerten med Scarlet Pleasure

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

  • ScarletPleasure_arrangement
    ScarletPleasure_arrangement
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2500 x 1500, 1,14 MB
    Download
  • Scarlet Pleasure gentager successen med palmer og sommerstemning i VEGA
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download