Gå til indhold

Pressemeddelelse -

R&B-trioen Scarlet Pleasure spreder sommerstemning i Lille VEGA

VEGA præsenterer 

R&B-trioen Scarlet Pleasure spreder sommerstemning i Lille VEGA

Populære Scarlet Pleasures koncert i Ideal Bar er næsten udsolgt, og derfor annoncerer vi nu en ny koncert med trioen i Lille VEGA den 26. juni, hvor endnu flere får mulighed for at nyde deres solbeskinnede R&B.  

Stemningsfuld R&B
Den unge, danske R&B-trio Scarlet Pleasures leverer stemningsfuld R&B med stærke melodier, og helt forrest i lydbilledet står frontfigur Emil Golls dragende vokal og nordiske udstråling.

Med ham er rytmegruppen, Joachim Dencker på trommer og Alexander Malone på bas, som leverer den groovy lyd, der danner en solid bund til den lyse vokal.

Debutsingle giver fornemmelsen af sommer
Scarlet Pleasures debutsingle har fået titlen "Windy" og giver følelsen af vind i håret, duften af strand i Californien, solbrændte kvinder på nethinden og kærlighed til de store vidder.

Referencer og billeder, der gør det overraskende, at sangen er indspillet i et sommerhus i Sverige. Forinden indspilningen valgte trioen ikke at tale sammen i en måned for at finde ud af, hvad de hver i sær ville med musikken og hinanden.

Da de mødtes i Sverige var det med en ny følelse og inspiration, og her blev en ny lyd undfanget i sangen "Windy", som i den grad får smilet frem på læben. Singlen har også genereret udenlandsk opmærksomhed, så der er umiddelbart store ting i vente for den unge trio.

Fakta om koncerten
:
Scarlet Pleasure (DK)
Torsdag den 26. juni. kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 120 kr. + gebyr
Billetsalget starter senere i dag VEGAs hjemmeside og billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med Scarlet Pleasure.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager
  • Søren Gaden

    Pressekontakt Kommunikationschef 20636412
  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager
  • Ditte Lindblad

    Pressekontakt Communications Assistent
  • Pressebillede: Scarlet Pleasure / 26. juni i Lille VEGA
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    997 x 672, 1,13 MB
    Download
  • R&B-trioen Scarlet Pleasure spreder sommerstemning i Lille VEGA
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download