Pressemeddelelse -
Skarptskåret pop to the mags
VEGA præsenterer
Skarptskåret pop to the mags
Den 13. januar bliver Lille VEGA flydt med lækre melodilinjer, når mags skruer helt op for sine tempofyldte popsange om den svære kærlighed.
I september sidste år udgav den fremadstormende popstjerne sit debutalbum Happymess, der sender lytteren gennem gedigne electropop, der sprudler af musikalsk overskud og lyrisk dybsindighed bundet sammen af mags eminente vokal.
Gennem albummets ti numre sætter hun kærlighedens op- og nedture under lup - fra dansegulvet til de emotionelle tømmermænd. Albummet blev storrost af Soundvenue, der kvitterede med fire stjerner og skrev:
“Som sangskriver er mags virkelig observant, og derfor er hendes tekstunivers også ofte situationelt i samme medrivende stil som hos Taylor Swift.”
mags’ pop er stramt skåret og præget af en legesyge, der kommer til udtryk i de fyldige synth-elementer og mags’ vokalarbejde. Der er tydelige associationer til navne som Sigrid, Tove Lo og Astrid S, med deres eminente øre for den lækre scandi-poppede melodi.
Fakta om koncerten
mags (DK)
Torsdag den 13. januar 2022 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 155kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med mags
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.