Pressemeddelelse -
Sluk din indiepop-tørst med Lime Cordiales solbeskinnede strofer
VEGA & All Things Live præsenterer
Sluk din indiepop-tørst med Lime Cordiales solbeskinnede strofer
Der er direkte adgang til Australiens solfyldte kyster i Lime Cordiales univers, når bandet fylder Lille VEGA den 10. september.
Lime Cordiale har de seneste redet på en succesbølge af indiepoppet surfrock, som har toppet hitlisterne i hjemlandet Australian og bragt dem verden rundt. Hovedkræfterne bag bandet er de to brødre, Oli and Louis Leimbach, der kigger til The Beatles, The Beach Boys, The Strokes og The Growlers for inspiration. Lyden på deres seneste fuldlængde album 14 Steps To A Better You (2020) er mere Beatles-inspireret end tidligere.
De 14 sange sender humoristiske nyrestød afsted mod hele selvhjælpskulturen. Sangene repræsenterer alle en læring om, hvordan du kan blive den bedste udgave af dig selv. Samtidig er teksterne pakket med skarpe kommentarer til bandets venner, elskere og verden generelt.
“No Plans to Make Plans” handler om mennesker, som fokuserer på at klatre op ad rangstigen, men ikke gør noget godt for andre. På “Dear London” siger Louis Leimbach undskyld til byen, fordi han mislykkedes med at forelske sig i den, da en romance gik i stykker.
Brødrene ligger ikke på den lade side udgivelsesmæssigt, og har siden 14 Steps To A Better You udsendt en håndfuld singler samt minialbummet, Cordi Elba. Et kunstnerisk samarbejde mellem bandet og skuespiller, musiker og DJ’en Idris Elba. Duoen havde oprindeligt spurgt Elba om han ville medvirke på en ny version af sangen “Unnecessary Things”, men han endte med at være så betaget af Lime Cordiale, at de udvidede samarbejdet.
Fakta om koncerten:
Lime Cordiale (AUS)
Søndag 10. september kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 240 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk, allthingslive.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Lime Cordiale.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.