Gå til indhold
Efter 25 år med servering af fadøl i engangsplastik anviser VEGA nu et mere miljørigtigt alternativ til sine gæster. Sammen med Tuborg tager VEGA et afgørende skridt i retning af at minimere brugen af engangsplastik og introducerer et vaskbart krus.
Efter 25 år med servering af fadøl i engangsplastik anviser VEGA nu et mere miljørigtigt alternativ til sine gæster. Sammen med Tuborg tager VEGA et afgørende skridt i retning af at minimere brugen af engangsplastik og introducerer et vaskbart krus.

Pressemeddelelse -

Slut med øl i engangsplast i VEGA

Slut med øl i engangsplast i VEGA

Efter 25 år med servering af fadøl i engangsplastik anviser VEGA nu et mere miljørigtigt alternativ til sine gæster. Sammen med Tuborg tager VEGA et afgørende skridt i retning af at minimere brugen af engangsplastik og introducerer et vaskbart krus.

De dage, hvor VEGAs koncertgulve flød med engangsplastikglas efter endt koncert, er forbi. Fra nu af vil koncertgæster, der besøger VEGA, få serveret øl i genbrugskrus, der afleveres ved baren og bliver vasket op efter brug.

Med kampagneinitiativet ’Return To The Bar’ sætter VEGA og Tuborg nu gang i et nyt, bæredygtigt samarbejde, der sætter nye standarder for at minimere brugen af engangsplast på spillesteder og giver koncertgæsterne, der besøger VEGA, en mere tidsvarende og miljørigtig øl-oplevelse.

Mellem en halv og trekvart million ølkrus i engangsplastik er ved VEGAs genåbning efter covid-19-nedlukningen blevet erstattet af et langt mindre miljøbelastende og vaskbart krus. I efteråret gennemførte VEGA forud for implementeringen en testperiode, hvor engangsplastkrus langsomt blev udfaset og erstattet af nye, vaskbare krus. Forsøgsperioden gik over alt forventning og med positiv respons fra publikum og leverandører, og ved genåbningen af VEGA den 7. maj, blev testen endelig gjort permanent.

”Selvom VEGA og livemusikken har været gennem et udfordrende år på grund af covid-19, har det ikke ændret vores grundlæggende ambition om at reducere vores forbrug af engangsplast, da netop engangsplasten har været en af de helt store syndere i vores koncerttilbud. Vi er beriget af at kunne holde koncerter i et efterhånden gammelt hus, der er bygget i slidstærke materialer, men vi har de senere år haft et stærkt ønske om at komme af med den enorme mænge engangsplast, vi hver aften stod tilbage med. Vi er ekstremt glade for at kunne genåbne VEGA med dette stærke initiativ, hvor vi for alvor får sat skub i at nedbringe vores brug af engangsplast i samarbejde med Tuborg og Carlsberg Danmark,” siger Ditte Sig Kramer, kommunikationschef VEGA.

”Vi er glade for at kunne bidrage til, at VEGA genåbner uden engangsplastikkrus. Vi er optaget af at udvikle bæredygtige løsninger sammen med vores samarbejdspartnere og være med til at ændre øl- og livemusikoplevelsen i en mere bæredygtig retning. Det er en holdbar løsning i forhold til at reducere forbruget af engangsplast væsentligt, og vi er rigtigt stolte af initiativet med VEGA,” siger Marlene Vagn Andersen, Brand Activation Manager for Tuborg.

”Det er dejligt at se, at genåbningen af VEGA også betyder udfasning af engangsplastikkrus på det populære spillested. Det nye initiativ peger ind i en mere bæredygtig fremtid, hvor vi først og fremmest skal genbruge mere, og dernæst genanvende, så vores forbrug og produktion hele tiden indgår i et cirkulært forløb, ” siger Bo Øksnebjerg, CEO for WWF Verdensnaturfonden.

Fakta

  • VEGA har i normalår forbrugt mellem 500.000-750.00 ølkrus i engangsplastik
  • Det nye genbrugsplastkrus er lavet af ren polypropylen - også kaldet PP plast, kan vaskes minimum 25 gange og kan genanvendes i andre plastprodukter, når det er slidt. Kifa Plast i Herning står bag det nye krus
  • Cirka en kvart million gæster besøger årligt VEGA til koncerter og events
  • VEGA og Carlsberg Danmark har samarbejdet siden VEGAs begyndelse i 1996
  • VEGA præsenterer i normalår +800 bands med 60% internationalt og 40% danske bands


Kontakt

VEGA, kommunikationschef Ditte Sig Kramer + 45 30911099, dk@vega.dk
Carlsberg Danmark pressehenvendelser, Tel +45 4179 1216

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark