Gå til indhold
Snuggle - pressebillede
Snuggle - pressebillede

Pressemeddelelse -

Snuggle maler VEGA i atmosfæriske lo-fi-beats

VEGA præsenterer

Snuggle maler VEGA i atmosfæriske lo-fi-beats
Bliv svøbt i farverige riff-kludetæpper, når Snuggle banker de drømmende guitarpedaler i bund i Lille VEGA den 10. oktober.

Under bandnavnet Snuggle skriver Vilhelm Tiburtz Strange (tidligere guitarist og producer i Liss m.m.) og Andrea Tuesen (sangskriver og sanger i Baby In Vain) atmosfæriske, riffbårne lo-fi-sange.

I Snuggle smelter de to sangskrivers melodiske verdener sammen til et forunderligt univers af melankolsk lyrik, æteriske vokalharmonier og tromme-samples med fremdrift.

Deres seneste single “Woman Lake” udkom for ganske nylig og sender hjertevarme hilsner til Lana Del Reys smukke og inderlige ballader med et filmisk lydbillede. Om singlens drømmene udfoldelser fortæller Andrea Tuesen til det engelske musik-site Stereogum:

“I have memories of a place I’ve never been — never been to Saint Paul or the Cass County lakes — I remember vividly though getting mosquito bites on my eyelids and cannonballing into cloudy waters. Because of stories told by a dear friend.”

Tidligere i år udgav duoen den ørefængende single “Dust”. Et nummer, der med loopet guitar bærer lytteren helt tæt på en vokal, som synger om sommer og kærlighed, mens alting brænder. Sangen drives frem med en drømmende puls, et sted mellem virkelighed og fantasi, og trommerne driver den intense og magiske 90’er rave frem.

I 2023 udgav duoen EP’en Calendula, der fik rosende ord med på vejen fra toneangivende Passive/Aggressive:

“Snuggle gør langt fra noget nyt med det musikalske ophav, jeg oplever deres lyd som i forlængelse af, men dét, som de derimod formår, er ikke desto mindre at skrive vedkommende, gennemarbejdede og fængslende numre.”


Fakta om koncerten:
Snuggle (DK)
Fredag den 10. oktober kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 185 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.

Læs mere om og køb billet til koncerten med Snuggle.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager