Gå til indhold
Sørgmodigheden fra de canadiske skove fylder VEGA

Pressemeddelelse -

Sørgmodigheden fra de canadiske skove fylder VEGA

VEGA og Beatbox Concerts præsenterer
Sørgmodigheden fra de canadiske skove fylder VEGA
Canadiske The Deep Dark Woods indtager Lille VEGA med deres sørgmodige, men yderst velspillede americana-rock. Kuldegysningerne står i kø på deres seneste album, The Place I Left Behind, så der er en intens oplevelse i vente torsdag den 25. april.

Dekadent minimalisme
The Deep Dark Woods har om nogen valgt et passende bandnavn til deres sitrende fine americana-rock, som solidt balancerer mellem forårets dekadence og vinterens minimalisme. Musikken er så veludført, at kaskader af kuldegysninger bemægtiger sig dine nakkehår, når du først er omsluttet af de canadiske skove.

Kvinde-ar og knuste drømme
I 2012 udkom kvintettens fjerde album, The Place I Left Behind,som fulgte op på den stjernestorm forgængeren, Winter Hours blev tildelt af anmelderne. Albummet blev nævnt som et lyspunkt i de mest endeløse og dybfrosne canadiske nætter.

The Place I Left Behind forholder sig også til den canadiske natur med strejf af tunge emner som fremmedgørelse, knuste drømme og de ar, det sidste kvindelige bekendtskab medførte. Som på singlerne ”Virginia” og ”Mary’s Gone”.
Titelsangen understreger den ensomme længsel efter det, man har forladt. Albummet hylder folk-traditionen med et strejftog ud i den roots-inspirerede blues.

Rungende orgelspil
The Deep Dark Woods har i deres otteårige levetid perfektioneret kombinationen af trimmede sange, der bliver akkompagneret af en folket banjo, klaver og subtile anslag på mellotronen. Bandet formår også at understrege de mismodige tekster med pedal steel og rungende orgelspil i ånden af deres inspirationskilder The Byrds, Neil Young og The Band.

Læs mere om koncerten med The Deep Dark Woods. 

Fakta om koncerten:
Deep Dark Woods (CAN)
Torsdag 25. april kl. 21
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Pris: 150 kr. + gebyr 

Forsalget starter onsdag den 6. Februar kl. 10.00 via www.vega.dk, billetlugen.dk / 70 26 32 67 samt i Fona landet over.



Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Pressebillede: The Deep Dark Woods/ 25. april i Lille VEGA
    Pressebillede: The Deep Dark Woods/ 25. april i Lille VEGA
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1800 x 1193, 1,78 MB
    Download
  • Sørgmodigheden fra de canadiske skove fylder VEGA
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download

Relateret materiale

  • Februar er et overflødighedshorn af pop i Ideal Bar

    Februar er et overflødighedshorn af pop i Ideal Bar

    Ideal Bar Lives februar program er utroligt alsidigt og præsenterer et kolerisk udsnit af pop-spektret i forskellige rammer. Der er alt lige fra electropop, releasefester, dansk lyrik mikset med skrøbelige klangflader, solvarme indietoner til eksperimenterende pop.