Gå til indhold
VEGA LAB: SØSTR
VEGA LAB: SØSTR

Pressemeddelelse -

SØSTRs sange i magisk 360 grader installation

VEGA præsenterer
SØSTRs sange i magisk 360 grader installation

I dag kan vi præsentere SØSTR, der består af Sharin og Louise Foo. Oplev deres debut-EP gennem en 360 grader audio/visuel installation fra den 12. november i VEGA LAB.

Sharin og Louise Foo er gået sammen i avantgarde-popduoen SØSTR.

Søstrene har fulgt hver sin vej og karriere – Sharin som en del af The Raveonettes og Louise med den ene fod i kunstverdenen og den anden som en tredjedel af bandet Giana Factory.

Samarbejdet er formet af deres gensidige og individuelle perspektiver, og de sammenligner oplevelsen med "at overhøre en fortrolig og intim samtale mellem to søstre". Søstrenes liv og musikalitet er smeltet sammen på deres debut-EP.

Mens deres musik rummer en følelse af noget gammelt og organisk, har søstrene en fælles interesse for nye teknologier. De arbejder med rumlige lydopsætninger i en live-setting, samarbejder med 3D billedkunstnere og udfører også kunstnerisk forskning.

SØSTR har skabt en 360 graders audio/visuel installation som en oplevelsesmæssig udgivelse af deres EP, der kan opleves i VEGA LAB hver lørdag og søndag kl. 12:00- 15.00 fra 12. november - 4. december.

Installationen er blevet til i samarbejde med 3D billedkunstneren Katherine Rymer-Mills fra OFuture samt de kreative teknologer Louise Léssel og Nina-Franziska Christiansen.

Om VEGA LAB:
VEGA LAB giver publikum adgang til nye oplevelser, musikere adgang til teknologi og muligheden for at eksperimentere og afsøge nye måder at komponere på. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Ambitionen for VEGA LAB vil være at platformen og rummet arbejder sideløbende med VEGAs almindelige koncertprogram, men også i synergi, hvor turnerende artister inviteres ind.

Program for VEGA LAB
December: Du kan opleve værker af Simon Littauer:

Simon Littauer undersøger og kommenterer på den kulturelle kapital, som har flyttet sig til influencere og streamingtjenester i fremtiden, hvor musikken bliver genereret til lytteren og ikke er skabt af en komponist og ejerskab via NFT’er. Simon Littauer inviterer flere gæstesolister ind, bl.a. Troels Abrahamsen, OPTIKA og visuelle kunstnere.

Info:

VEGA LAB præsenterer: SØSTR
Den 12. november 2022 kl. 12-15.
Åbningstider: lørdag, søndag til og med den 4.12.22 - kl. 12-15.
Indgang ved siden af Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Vesterbro.
Læs mere om VEGA LAB på vega.dk

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager