Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Sommerlig indiepop gennemstrømmer VEGA

Ideal Bar Live præsenterer
Sommerlig indiepop gennemstrømmer VEGA

Vintermørket bliver sat på standby, når danske Jetsi Kain d.18. december fylder Ideal Bar med deres roste og sommerlige indiepop. The Twilight Dogs skyder aftenen i gang med spændstig folkpop.

Med inspiration fra 1960'ernes beat wave har Jetsi Kain skabt en fængende form for new wave-pop, der handler om ungdommens selvtillid og om at have en happy-go-lucky-attitude. Sommerbrisen lurer i hvert omkvæd og appellerer til enhver, der gerne vil sætte vintermørket på stand by. Det kan man gøre med Jetsi Kain og The Twilight Dogs i Ideal Bar d. 18. december. 

Energi ala forbillederne
Jetsi Kain udgøres af Jakob Bøchner Müller og Frederik Gøtzstche, der har været venner siden deres gymnasietid. Begge musikere har levet af at lave musik i Storbritanien, men fandt først i år sammen i duoen Jetsi Kain.
Duoen formår at bringe samme energi ind i deres musik som forbillederne i The Beatles, The Beach Boys, Blur og Empire of The Sun.

NME anbefaling
Deres selvbetitlede ep fra september fik af anmelderne rosende ord med på vejen for det legende udtryk. Førstesinglen ”I’m in Control” besnærer lytteren med sit optimistiske reggae-beat og imponerede det engelske musikmagasin NME, som anbefalede det som et af sommerens nye hits. De ringlende guitarer og lette falset-vokaler har sikret ”Never Leave Home” syv på Det Elektriske Barometer.

The Twilight Dogs
Kvartetten The Twilight Dogs spiller alternativ folkpop, som trækker på referencer fra tåget 60’er-pop og den nuværende folk/singer/songwriter bølge. Musikken er fyldt med lækre vokal harmonier og legende guitar riffs, der er svøbt ind i et æterisk miks af storladen intimitet. Lyt bland andet til singlen ”Lisbon

Fakta om koncerten:
Jetsi Kain (DK) + support: The Twilight Dogs
18. december kl. 20
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Pris: 60 kr. + gebyr - inkl. en koncertøl
Forsalg starter onsdag d. 28. november via www.vega.dk, Billetnet og på posthuse.
Læs mere om koncerten med Jetsi Kain i Ideal Bar Live

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager
  • Søren Gaden

    Pressekontakt Kommunikationschef 20636412
  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager
  • Ditte Lindblad

    Pressekontakt Communications Assistent