Pressemeddelelse -
Swans tordner gennem Store VEGA
VEGA præsenterer
Swans tordner gennem Store VEGA
Det ikoniske støjrock-band Swans er tilbage med nye udfordrende sange fra deres kommende album, The Beggar. Søndag den 17. oktober kan du nyde bandet i Store VEGA.
Swans ynder at føre deres fans gennem en kompromisløs lytte-udholdenhedstest, drevet frem af den maniske forsanger og multiinstrumentalist Michael Gira. Han orkestrerer de ekstreme støjrock-sange, hvor der veksles effektfuldt mellem ætsende stilhed og larmende passager.
Der er endelig nyt materiale i vente fra bandet, som ikke har udgivet et nye album siden 2019. Men i juni udkommer The Beggar og i starten af året landede første lydlussing fra den kommende skive i form af singlen; “Paradise is Mine”.
Selvom titlen kunne indikere et lyst sonisk landskab, er det ti minutters tålmodig opbygning af Swans i vanlig stil. I sine sidste minutter bliver sangen næsten spirituel og surreel med Gira, der gentager “are you ready to die” hen over en mystisk blæse instrumentering.
Albummet blev indspillet af Gira sammen med Kristof Hahn (lap steel, guitar, vokal), Larry Mullins (trommer, vibes, orkestral percussion, mellotron, keyboard, backing vokal), Dana Schechter (bas, lap steel, keyboard, vokal, klaver), Christopher Pravdica (bas, lyde, keyboard, vokal), Phil Puleo (trommer, perkussion, vokal, klaver, eksotiske blæseinstrumenter) og Ben Frost (guitar, synthesizer, lydmanipulationer).
Fakta om koncerten:
Swans (US)
Tirsdag 17. oktober kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 260 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Swans.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.