Gå til indhold
The Bots flænser VEGA med punket rock’n’roll

Pressemeddelelse -

The Bots flænser VEGA med punket rock’n’roll

VEGA præsenterer
The Bots flænser VEGA med punket rock’n’roll
Torsdag den 26. juni er der utæmmet rock’n’roll-fest, når brødreduoen The Bots fylder Ideal Bar Live med ungdommelig punk-energi.

Rock ’n’ roll har ingen alder, og det er de to hyper-energiske brødre Mikaiah og Anaiah Lei i The Bots et stilsikkert eksempel på. Duoen har spillet musik siden folkeskolen og er nu i en alder af 17 og 20 godt i gang med at erobre den internationale musikscene med deres helt egen udgave af oldschool-rock med en snert af fandenivoldskheden fra punken.

Massiv mur af punk-energi
Deres sange lyder som en frisk blanding af The White Stripes og The Black Keys, mens energien til deres liveshows føles som en forlænget udgave af Blurs ”Song 2”. Bliv overbevist med numrene ”5:17” og ”Northern Lights”.

Damon Albarn har også været ude og rose The Bots, og han er ikke den eneste, der er imponeret over dem. Yeah Yeah Yeahs samt Tenacious D har haft drengene med som support, og for tiden turnerer de med Dropkick Murphys.

Roskilde roser
Sidste år indtog The Bots Roskilde Festival og deres koncert imponerede Undertoners anmelder, der kvitterede med fem U’er og følgende ord. 
..De to unge drenge charmerede alle, der var mødt op i teltet for at se to magre jagthunde spille hårdtslående rock. Publikum fik, hvad de kom efter, for The Bots spillede virkelig godt. Med fokus på den hårde rock, som de er kendt for, leverede de en times energi, guitarfræs og buldrende tommer.
Brødrene arbejder for tiden på deres første album udgivet via selskabet Fader.

Fakta om koncerten:
The Bots (US)
Torsdag den 26. juni. kl. 20.00
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 80 kr. + gebyr
Billetsalget starter senere i dag via VEGAs hjemmeside og billetnet. 
Læs mere og køb billet til koncerten med The Bots 


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Pressebillede: The Bots / 26. juni i Ideal Bar
    Pressebillede: The Bots / 26. juni i Ideal Bar
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5678 x 3785, 16 MB
    Download
  • The Bots flænser VEGA med punket rock’n’roll
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download