Gå til indhold
Den 6. november er The Dogs klar til at sætte Lille VEGA på den anden ende med deres groovy take på punkens dyder.
Den 6. november er The Dogs klar til at sætte Lille VEGA på den anden ende med deres groovy take på punkens dyder.

Pressemeddelelse -

The Dogs hyler punken ud i VEGA

VEGA præsenterer
The Dogs hyler punken ud i VEGA
Den 6. november er The Dogs klar til at sætte Lille VEGA på den anden ende med deres groovy take på punkens dyder.

Da pandemien brød ud i lys luge, forskansende norske The Dogs sig i et studie og begyndte arbejdet med deres niende studiealbum, der fået den rammende titel Post Morten Portraits of Loneliness.

I bedste The Dogs´ stil sender albummet lytteren igennem aggressive arrangementer af fremdrevne trommer, skærende guitarer og melodiske orgel-linjer.

Helt fremme i lydbilledet er Kristopher Schaus’ karismatiske vokal af infernalske vredesudbrud, der med lige dele indignation og sarkasme spidder samtiden. The Dogs´ lyd taler både til hofterne og samfundsbevidstheden, hvilket har skabt kultstatus i hjemlandet.

Bandet blev dannet i Oslo tilbage i 2011, og har lige siden huseret på den norske musikscene med deres højenergiske punk-eksperimenter, der leder tankerne hen på britiske bands som Buzzcocks og Stranglers School of Punk.

Deres debutalbum Set Yourself on Fire and Follow the Smoke udkom i efteråret 2013, og siden da har bandet opfyldt deres løfte, om at udgive et nyt album i den første uge af januar hvert år.

Fakta om koncerten
The Dogs (NO)
Lørdag den 6. november, 2021 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 160 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med The Dogs

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager