Gå til indhold
​Den 5. maj kan du opleve Dictes forunderlige vokal, når hun bl.a. spiller sange fra sit nye album i Store VEGA.

Pressemeddelelse -

The Queen of Cool er lyden af skønhed og rå attitude

VEGA præsenterer
The Queen of Cool er lyden af skønhed og rå attitude
Den 5. maj kan du opleve Dictes karismatiske vokal, når hun spiller sange fra sit nye album i Store VEGA.

I august 2020 udgav Dicte sin ørefængende single“Can´t Be The Last”, der er skrevet i samarbejde med bl.a. Jonas Struck (Swan Lee) og Thomas Alstrup (Jonah Blacksmith). Hun fortæller:

”Can´t Be The Last er en erkendelsessang om at være et sted i livet, hvor nye generationer kommer bragende ind på scenen, men hvor man med sin alders erfaring alligevel står stærkt. Måske kommer man ikke først – men heller ikke sidst – et godt sted at være.”

Singleforløberen varslede også nytalbum, der har fået titlen, All Good As It Gets og som udkommer den 29. januar 2021. Med det nye album har Dicte arbejdet med filmiske lag af synth og akustiske guitarer, der giver sangene en ganske særlig stoflighed. Sangene er en tour de force i legende melodier og granskninger af livets dybere åbenbaringer.

Dictes karismatiske vokal inviterer lytteren indenfor i et inderligt og sfærisk univers, der byder på lige dele skønhed og rå attitude. Teksterne kryber langsomt ind under huden med deres smukke melankolske tematikker.

I snart tre årtier har Dicte stået i rampelysets skær på de danske musikscener. Siden de skarptskårne rockkompositioner i front for bandet Her Personal Pain i de tidlige 90’ere, har hun udgivet hele ti album og har fået tilnavnet ”The Queen of Cool”.

Fakta om koncerten:
Dicte (DK)
Onsdag d. 5. maj 2021 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 220 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Dicte

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager