Pressemeddelelse -
The Regrettes – pigtrådsrock og smukke vokalharmonier rammer VEGA
VEGA præsenterer
The Regrettes – pigtrådsrock og smukke vokalharmonier rammer VEGA
Den 20. november kan du opleve den fremadstormende hvirvelvind af et garagerock band, når The Regrettes spiller deres energiske sange i Lille VEGA.
The Regrettes spiller 70´er inspireret pigtrådsrock, der med Beach Boys harmonier og indlevende lyrik sparker enhver garagerockfest i gang.
I 2017 udgav kvartetten deres debutalbum A Living Human Girl, der er produceret af den anerkendte amerikanske producer Mike Elizondo (Mastodon, Twenty One Pilots, Fiona Apple, Muse).
Bandet er kendt for at levere energiske koncerter, hvor den karismatiske forsanger Lydia Night er garant for at få publikum gearet op med klap, skrig, hop og fællessang.
The Regrettes, startede deres musikalske rejse, da 15-årige Night mødte de tre andre medlemmer i en musikskole i Los Angeles. I 2015 udgav de deres debutep Hey. Det store amerikanske pladeselskab Warner Brothers fandt vej til den potente debut, hvilket resulterede i en kontrakt til de unge punkmusikere. Året efter turnerede bandet med Tacocat og Sleigh Bells samt spillede på festivalen South By Southwest.
I februar i år varmede bandet op for Twenty One Pilots i Royal Arena til stor begejstring for metaladay.dk anmelderen, der bl.a. skrev:
”Episke soloer, scenedans og fantastiske mængder attitude gjorde uden tvivl indtryk på alle. Trods en kort koncert, er jeg ikke i tvivl om, at langt de fleste er gået hjem og søgt på The Regrettes.
Fakta om koncerten:
The Regrettes (US)
Onsdag d. 20. november kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 165 kr. inkl. gebyr
Billetsalget starter fredag d. 3. maj kl. 11.00 via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med The Regrettes.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +700 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.