Gå til indhold

Pressemeddelelse -

The Sword vender tilbage til Danmark

VEGA & Live Nation præsenterer
AMERIKANSK STONER- OG METAL-SENSATION VENDER TILBAGE TIL VEGA
The Sword imponerede alt og alle, da de for alvor brød lydmuren med albummene "Warp Riders" i 2010 og senere "Apocryphon" fra 2012. Nu er kvartetten fra Kentucky snart tilbage med nyt album og også en koncert i Lille VEGA den 29. august.

The Swords univers er både psykedelisk, tungt og stenet, mens trådene til klassisk heavy metal er tydelige og behandlet med stor respekt og detaljeorienteret skarphed. The Sword udfører det, man kunne kalde for en stiløvelse, og det er de måske nogle af de bedste til indenfor genren i verden lige nu.

Nyt album på vej
Når The Sword til august besøger Lille VEGA, er det som et led i en længere international turné, som meget tyder på skal følge op på en kommende udgivelse fra amerikanerne. Allerede sidste år annoncerede bandet, at man ville indspille en opfølger til det anmelderroste album Apocryphon fra 2012. Indspilningerne skulle efter sigende være påbegyndt i marts i år, og tager man et nærmere kig på bandets hjemmeside, tyder flere af billederne dog også på, at bandet er eller har været i studiet.

Et solidt tag i det danske publikum
Sidst The Sword gæstede Danmark var i 2013, hvor de både spillede på Roskilde Festival, men også i et udsolgt Lille VEGA på en kold januar-aften, hvor bandet gav en solid og fængende koncert. Bandets unikke blanding af klassisk heavy metal og stoner-rock bliver ekstra interessant og medrivende, idet kvartetten, med sanger- og guitarist John ”J.D.” Cronise i front, formår at bringe et ekstremt catchy – nærmest poppet – udtryk i spil. Derudover er de forskellige bandmedlemmer alle virtuose på deres respektive instrumenter, hvilket gør ethvert bekendtskab med The Sword til en stor og rendyrket musikalsk oplevelse.

Vi glæder os til at byde The Sword og deres fans velkommen i VEGA endnu engang d. 29. august.

Fakta om koncerten:
The Sword (US)
Lørdag den 29. april kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
175 kr. + gebyr
Forsalget starter tirsdag den 2. juni via VEGAs hjemmesidelivenation.dk og Billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med The Sword.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager
  • Søren Gaden

    Pressekontakt Kommunikationschef 20636412
  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager
  • Ditte Lindblad

    Pressekontakt Communications Assistent