Gå til indhold
Thomas Dybdahl
Thomas Dybdahl

Pressemeddelelse -

Thomas Dybdahls oktober fylder december

VEGA præsenterer
Thomas Dybdahls oktober fylder december
Nordmanden fejrer 20års jubilæum for sit debutalbumThat Great October Sound til en ikke så julet julekoncert i Store VEGA den 15. december.

December i VEGA får traditionen tro endnu en gang et norsk islæt i form af Thomas Dybdahl. Sangskriveren vender igen i år tilbage til VEGA lige op til jul for at spille en ikke så julet julekoncert. Dybdahls debutalbum That Great October Sound har nemlig 20års jubilæum og det vil musikeren gerne fejre, da danskerne tog exceptionelt godt imod albummet, fortæller han:

“Publikum i Danmark omfavnede pladen på en måde, som var totalt overraskende og overvældende. Siden da har vi været på en dejlig rejse sammen med mange af disse sange som soundtrack. Heldig mig! Jeg er meget taknemmelig for måden, det danske publikum har taget imod mig i løbet af årene, og jeg håber, at vi fortsat mødes mange år endnu. Vi markerer jubilæet ved at spille hele første album i sin helhed for så at gå over i nyere sange og fest efterfølgende. Vi glæder os enormt meget til at ses igen til december."

Sidste år udgav år nordmanden sit niende album Fever. Et album som havde potentialet til at overraske dem, der udelukkende forbandt ham med skandinavisk melankoli og nedtonede sange på guitar. For som ”Call Me by Your Name” og ”45” eksemplificerede, fandt Thomas Dybdahl et nyt groove frem.

Den norske musiker er særligt anerkendt for sine liveoptrædener, hvor han altid skinner stærkt igennem og tager publikum med på en rejse ind i sit følsomme og organiske lydunivers. Thomas Dybdahl debuterede tilbage i 2002 med ...That Great October Sound, som var første del af en trilogi, og i 2003 modtog han den norske Spellemansprisen (Norges svar på en Grammy) for sit arbejde.

Fakta om koncerten:

Thomas Dybdahl (NO)
Torsdag den 15. december kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 295 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Thomas Dybdahl.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt