Gå til indhold
Throwing Muses
Throwing Muses

Pressemeddelelse -

Throwing Muses fylder VEGA med banebrydende indierock toner

VEGA & smash!bang!pow! præsenterer
Throwing Muses fylder VEGA med banebrydende indierock toner

Den 13. maj kan du opleve de alternative-rockpionerer, når de sætter strøm til Lille VEGA.


Med anerkendte skæringer som The Real Ramona (1991) og University (1995) tog Throwing Muses livtag med lytteren og sparkede for alvor døren ind til den alternative rockscene op gennem 90’erne. Nu er det toneangivende band med Kristin Hersh i front tilbage i studiet for at arbejde på ny musik, og gruppen har atter sat tourbussen i gear på deres første europæiske tourné siden 2011.

Throwing Muses’ seneste album Sun Racket (2020) er en tour de force i rock-trioens gehør for at smelte guitarflader svøbt i distortion og rumklang sammen med Hersh’ syleskarpe poetiske nerve og hjemsøgende vokal. I en anmeldelse af albummet strøg musikmediet The Quietus om sig med rosende ord om de sfæriske forhold, der er på spil på Sun Racket:

“Like all of Sun Racket’s songs, it attains a transcendent, mantric like force through repetition of multi-tracked vocals and the resonating squall of guitar that it emits cloud-like from the deceptively simple core of its construction.”

Ordsmeden, Kristin Hersh, er berømt og berygtet for sin excentriske vokal, unikke lyriske universer og “no-bullshit” attitude. Hersh har en perlerække af stærke udgivelser i eget navn bag sig, hvor særligt debutalbummet Hips and Makers (1994) cementerede hendes navn som sanger og sangskriver.

Det britiske medie The Guardian har lovprist den enigmatiske musiker og har kaldt Hersh for “One of indie rock’s most fascinating figures”.

Publikum har en aften i vente med lige dele nøgternt kultrock og excentrisk energi, når Throwing Muses blænder op for deres banebrydende toner i Lille VEGA.

Fakta om koncerten:
Throwing Muses (US)
Tirsdag 13. maj 2025 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 250 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk, sbp.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Throwing Muses

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Mads Bedstrup

Mads Bedstrup

Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark