Gå til indhold
Beharie - VEGA
Beharie - VEGA

Pressemeddelelse -

Varme musikalske omfavnelser fra Beharie i VEGA

VEGA og Luger præsenterer
Joy (Anonymous) hylder fællesskabet i VEGA

De britiske dansegulvs-ikoner Joy (Anonymous) har netop udgivet deres nye album Cult Classic. I den forbindelse banker de en episk fest i gang i Lille VEGA den 20. marts.


Cult Classics er en vital samling af sange, der skubber Joy (Anonymous) mod nye lyd-territorier. Gennem albummet masserer Henry Counsell og Louise Curran sprøde fusioner af house, disco og soul ind i øregangene, mens benene spræller under den roterende disco-kugle.

Op til albumudgivelse har bandet sendt kaskader af lækkerhed mod radiostationerne i form af singlerne “JOY (Head To The Sky)”,"JOY (404)", "JOY (In Me All The Time)" og JOY (I Did You Wrong)".

Albummet følger pulsen fra en aften i byen, fra frenetiske og svedige bevægelser til den blidere afvikling, når daggryet bryder frem. Til tider er den euforisk, andre gange søger den glæden i de mørkere følelser, som livet kaster af sig.

Duoen fra London har de sidste par år kælet for alverdens højtalere bl.a. med det mesterlige album Human Again fra 2021, sommersinglerne “JOY (Love's Not Real)” og “JOY (Don't It) Make You Feel)”, der får selv de mørkeste regnskyer til at fordufte.

Joy (Anonymous) spirede fra den londonske club-undergrund, hvor deres ekstatiske nattefester, hurtigt blev “talk of town” og skubbede de to tempospecialister helt frem på de store festivalscener som Glastonbury, The Great Escape og spillede et vanvittigt sæt til O Days Festival i sommer.

Gennem deres musik af lys og optimisme spreder bandets deres smukke budskab om sammenhold og forbindelse til andre mennesker. I øjeblikket sker det på én stor og næsten udsolgt USA-turne som opvarmning for deres kammerat Fred Again.

Fakta om koncerten:
Joy (Anonymous) (UK)
Onsdag 20. marts 2024 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 235 kr. + gebyr.
Billetsalget starter den 10. november kl. 11.00 via vega,dk, Luger.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Beharie.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark