Gå til indhold

Pressemeddelelse -

VEGA|ARTS: Rejs i krop, kollektiv og magt med Sidsel Christensens performance

VEGA præsenterer:
VEGA|ARTS: Rejs i krop, kollektiv og magt med Sidsel Christensens performance
Den 17. og 24. februar kan du opleve Sidsel Christensens perfomance, A BIGGER BODY som en del af koncerterne med Georgia og Poliça i Lille VEGA.

VEGA|ARTS indleder sin forårssæson med en multimedie-performance af den norske billedkunstner Sidsel Christensen i et tæt samarbejde med musikeren Erik Medeiros. Du kan opleve værket, A BIGGER BODY, den 17. februar i forbindelse med Georgias koncert i Lille VEGA. Og igen den 24. februar, når Poliça spiller koncert i Lille VEGA.

A BIGGER BODY inddrager publikum i en pulserende, visuel undersøgelse af kroppens mindste bestanddele, de mikroskopiske kræfter og impulser, der driver og forbinder os og tilskriver os en unik kollektiv funktion og magt set i det helt store, eksistentielle perspektiv.

Med Sidsel Christensens performances inviteres du til at deltage i et kollektivt eksperiment i Lille VEGA. Her vil du gå ind i A BIGGER BODY – en koncert, et performativt foredrag og et rum med skiftende dimensioner.
Værket beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvordan føles det at bevæge sig igennem et netværk af sammenfiltrede, komplekse systemer? Træd ind i en større krop end et menneskes, og oplev en puls og en rytme, der svinger fra småt til stort, fra individ til gruppe og tilbage igen.

OBS: A BIGGER BODY er en performance for 30 personer, så hvis du ønsker den fulde oplevelse af værket, skal du booke din plads via: vegaarts@vega.dk med angivelse af den ønskede dato.

Sidsel Christensen arbejder på tværs af det levende billede, live-events og performance-lektioner for at udforske forskellige muligheder for at forandre opfattede virkeligheder. Hun bruger kameraet som et socialt redskab til nye intime møder i et forsøg på at skildre et ideelt "rum" mellem kunstneren og publikum: Et rum, der udfordrer subjektiviteten og giver plads til nye potentialer, magtkamp og friktion. Se mere om kunstneren og tidlige værker her: www.sidselchristensen.com

_________________________________________________________________________

17. februar kl. 18.00
Åbning og introduktion kl 18.00-19.00 i Wilhelm Lauritzen Salonen
19.00 + 20.00 Sidsel Christensen: A BIGGER BODY med efterfølgende koncert med Georgia. Læs mere om Georgia og køb din billet her: https://www.vega.dk/kalender/georgia-17-02-20/

24. februar kl. 19.00
19.00 A BIGGER BODY af Sidsel Christensen og efterfølgende koncert med Poliça. Læs mere om Poliça og køb din billet her: https://www.vega.dk/kalender/poliça-24-02-20/

A BIGGER BODY
Performers: Sidsel Christensen, Erik Medeiros, Matthias Borello 

Varighed: 50 min.

Sprog: Engelsk.

(Ret til ændringer forbeholdes)

En særlig tak til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg, der har støttet A BIGGER BODY.

Om VEGA|ARTS:
VEGA|ARTS er et nyt visionært initiativ, der kobler Danmarks vigtigste spillested med ambitiøs og grænsesøgende samtidskunst i en undersøgelse af hvilke kunstneriske oplevelser brudfladerne mellem de kunstneriske felter og publikum kan generere. Over en etårig periode (maj 2019 til maj 2020) vil VEGA|ARTS inkludere performances, installationer, udstillinger, talks, workshops og tematiske greb, der over en aften eller weekend kobler samtidskunstens hybride og performative praksisser med koncertens intense, intime og kulturelle rum.

De deltagende kunstnere er: Kristoffer Akselbo, Sidsel Christensen (NO), Lilibeth Cuenca Rasmussen, Sophie Dupont, Jeannette Ehlers, Christian Falsnaes, Jenny Gräf Sheppard (DK/US), Kosmologym (DK/US/UK/NO), Jakob Kudsk Steensen, Marie Kølbæk Iversen, Ragnhild May, Ursula Nistrup, Hans Rosenström (FIN), Helle Siljeholm (NO), Søren Thilo Funder, Tori Wrånes (NO), YOKE

Kontakt Matthias Hvass Borello eller Lene Vive Christiansen for yderligere oplysninger eller uddybende kommentarer. Matthias Hvass Borello: M: +45 23 39 46 40, E: mhb@vega.dk / Lene Vive Christiansen: T: +45 33 26 09 52, M: +45 20 40 33 59, E: lene@vega.dk – Se mere her: www.vega.dk

VEGA|ARTS er realiseret med støtte fra Statens Kunstfond, Bikubenfonden, Augustinus Fonden og Nordisk Kulturfond. 

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager
  • Søren Gaden

    Pressekontakt Kommunikationschef 20636412
  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager
  • Ditte Lindblad

    Pressekontakt Communications Assistent