Gå til indhold
eee gee - Fotograf: Niklas Adrian Vindelev
eee gee - Fotograf: Niklas Adrian Vindelev

Pressemeddelelse -

VEGA bidrager til Kulturmødet Mors’ program

VEGA bidrager til Kulturmødet Mors’ program
Når Kulturmødet Mors i dag slår dørene op til sin tiende udgave, kan deltagerne se frem til et program med væsentlige bidrag fra VEGA.

Med VEGA som medafsender på det sociale kulturprojekt Turning Tables’ show og den store samlende fredagskoncert med eee gee og venner er der tale om et større samarbejde mellem de to store kulturinstitutioner VEGA og Kulturmødet.

Turning Tables Danmark handler om børn, unge, kunst og kultur. Og om fællesskab og livsglæde. Lige præcis fællesskab og livsglæde er publikum sikret til overflod, når Tsige, Mo, Daniel og de andre børn fra Brøndby Strand og Æblehaven i Roskilde indtager scenen med deres helt egne sange og smittende energi til overflod.

Siden 2015 har Turning Tables Danmark arbejdet for at styrke børn og unges livssituation i Danmark. Med film, foto og musik som kreative værktøjer skaber organisationen frirum, hvor børn og unge lærer nye færdigheder, opbygger selvværd, deler oplevelser i positive fællesskaber og sætter ord og billeder på deres drømme.

eee gee

eee gee er hoppet med hovedet først direkte ind i en succesfuld karriere. Med vanvittigt stærke popsange, sin særlige nordicana-lyd og ærlige tekster om at blive voksen, har hun fortryllet det danske publikum på ganske få år.

eee gee er det helt rigtige navn til den store samlende fest på Kulturmødet: En livekoncert der med garanti samler på tværs af generationer og landsdele, og hvor publikum får rig mulighed for at synge med på hits som ”Killing It” og den nye single ”Perfect 10."

“VEGA har haft fornøjelsen af eee gee helt fra hendes første koncert på VEGA under VEGAs Udvalgte og til en helt fantastisk og udsolgt Store VEGA koncert i januar. Vi oplevede en levende og enestående koncert, der samtidig placerede eee gee helt i spidsen af den nye fremadstormende bølge af dansk musik. Med VEGAs samarbejde med Kulturmødet vil vi fortsætte med at sætte fokus på den levende musik og alt det, der samler os omkring den, udvider vores horisont og inspirerer til nye vilde ideer,” udtaler program- og udviklingschef i VEGA, Lene Vive Christiansen.

På Kulturmødet Mors har eee gee taget to gode venner med, Selma Higgins og Marie Kildebæk fra bandet Yör.

Indsatser der gør en forskel

Koncerterne med eee gee & friends og Turning Tables Danmark markerer et større strategisk samarbejde mellem VEGA og Kulturmødet, der både omhandler fokus på den levende musik og sparring om agendaer og emner, hvor vi i fællesskab kan gøre en forskel for kulturen.

VEGAs arbejde med vækstlaget har i en lang årrække været med til at udklække nye talenter til det danske musikliv. VEGAs Udvalgte er en spydspids blandt rækken af initiativer, der understøtter dette arbejde, og eee gee er et lysende eksempel på, at VEGAs Udvalgte er med til at finde guldet i det danske vækstlag og holde det frem.

På tværs af alle sine aktiviteter er VEGA dybt involveret i indsatsen for mere diversitet og større trivsel i en musikbranche, som i mange år har lidt af mangel på begge dele. VEGA arbejder med det i sin programlægning, gennem sit samarbejde med Mino Danmark og gennem en række samarbejder med organisationer, der sætter spot på disse problematikker.

Turning Tables Danmark er sat i verden for, gennem kulturarbejde og lokal tilstedeværelse, at give udsatte unge en stemme og en platform. eee gee har personligt blandet sig i debatten om mental trivsel på instagram med budskabet om, at det er vigtigt at tale om mental sundhed i musikbranchen, og at det er benhårdt at være musiker i en tid, hvor al musik er let tilgængelig. Både Turning Tables’ virke og eee gees udtalelse rammer plet i Kulturmødets tema om trivsel og sundhed i kunsten.

Hvor og hvornår:

Turning Tables Danmark

Fredag d. 25. august 2023 kl. 20.00

Kulturmødet Mors

eee gee & friends (Selma Higgins og Marie Kildebæk fra bandet Yör)

Fredag d. 25. august 2023 kl. 23.00

Kulturmødet Mors

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark