Gå til indhold
​VEGA offentliggør fuldt program til VEGAs Udvalgte 2015

Pressemeddelelse -

​VEGA offentliggør fuldt program til VEGAs Udvalgte 2015

VEGA præsenterer
VEGA offentliggør fuldt program til VEGAs Udvalgte 2015
Hele programmet til VEGAs Udvalgte er nu endeligt klart! Tre nye navne tilføjes det ambitiøse program i form af R&B-sangerinden Kwamie Liv, synthpop-duoen First Hate og electropop- og electro/R&B-sangerinden ANYA. Lineuppet fredag den 30. januar sørger for en hel aften med fantastisk ny musik, der favner de store følelser og får festen i gang.

VEGAs Udvalgte fejrer sit femte år med et ambitiøst program for årets event, der strutter af internationale ambitioner og massiv talentmasse. Vi har fornøjelsen af at præsenterer seks artister i Lille VEGA og Loungen den 30. januar, som udover ENA, Mendoza og The Felines, byder på de tre nedenstående musikere.

Kwamie Liv
Dansk/zambianske Kwamie Liv var indtil for nyligt måske Danmarks bedst bevarede hemmelighed. Men med masser af blogomtale og store interviews i udlandet er hun godt på vej til at ændre det. Debut-ep’en Lost In The Girl, skabt med produceren Baby Duka, udforsker forskellige sider af elektronisk pop og R&B med et strejf af sovekammer-æstetik og inspiration fra M.I.A, FKA Twigs samt Lana Del Rey. Singlen ”5 AM” har allerede hittet på Det Elektriske Barometer og hos P6 Beat.

”Kwamie Livs mørke R&'B/pop fangede vores hjerter næsten ud af det blå, efter hun dukkede op på forskellige internationale blogs og sites. Hun er allerede en etableret international artist, men nu må det være på sin plads at invitere hende ind på den danske scene. Vi tror helt klart, at 2015 bliver Kwamie Livs år, både i Danmark og udlandet, og vi er glade for og stolte af, at hun er en del af årets program. ”
Annika Jonsson, Bookingassistent i VEGA

First Hate
Det er kun få måneder siden, synthpop-duoen First Hate udsendte deres selvbetitlede debut-ep, der inviterer ind i et melankolsk univers af synthmelodier, tunge tromme-beats, live keyboard og forsanger Anton Falck Gansteds vokal. Lyt til deres nyeste single, ”In My Dreams”. First Hate spillede deres debutkoncert til Henry’s Dream Festivalen i 2013, og siden er det gået stærkt med jobs til Distortion, Trailer Park Festival og supporttjanser for vennerne i Communions samt på Trentemøllers seneste tour i Østeuropa.

”Der er referencer over det hele, men det samlede billede er samtidig meget unikt og tydelig First Hate's eget udtryk. Den dvælende vokal, på linje med postpunkens dybe melankolske vokaler, de melodiske synth-figurer og eminent opbyggede omkvæd gør, at vi i VEGA's bookinggruppe responderer med anerkendte nik og store forventninger til denne duo.”
Lene Vive Kristoffersen, Booker i VEGA

ANYA
Overskriften for sangerinden ANYAs univers er hudløst ærlige tekster, blød stemme og elektroniske R&B-toner med afstikkere til hiphop, jazz og soul’ede elementer. En snert af nordisk melankoli samt uprætentiøs legesyge og selvironi, der udfordrer R&B-genrens typiske normer. Lyt til singlen ”Greet Me”. Bag musikken står producerne Carl Barsk og Frederik Carstens, som begge producerer for hiphop/R&B-kollektivet Hukaos.

Jeg var ikke i tvivl om ANYAs talent, da jeg hørte hende første gang. Det var den dér musikalske mavepumper, man kan få, hvor musikken rammer dig hårdt. Der var ingen tvivl: ANYA måtte være del af VEGAs Udvalgte 2015. Vi er vilde med ANYAs naturlige elegance, hendes bløde krøller, fine stemme & univers og tror på, at 2015 bliver ANYAs år.”
Cille Veje, booker i VEGA

Lineup VEGAs Udvalgte 2015

Kwamie Liv: Intime, elektroniske udforskninger af pop og R&B
https://soundcloud.com/kwamieliv

ENA: Smittende electropop-sange mellem glæde og dybsindighed
https://www.youtube.com/watch?v=-74G8PORR1I

The Felines: Garagerock og doo woop harmonier med drømmende undertoner
https://soundcloud.com/the-felines

Mendoza: Moderne udgave af 90’ernes dance-pop og rave
https://www.youtube.com/watch?v=m8i50l9xhtA

First Hate: Melankolsk synthpop univers fyldt med eminente omkvæd
https://soundcloud.com/first-hate

ANYA: Hudløst ærlige tekster i et soulet R&B-univers
https://www.youtube.com/watch?v=31tGmgFaeGc


Fakta om VEGAs Udvalgte 2014 
VEGAs Udvalgte
Fredag den 30. januar kl. 20.30 – Døre kl. 20.00
Lille VEGA og VEGA Lounge, Enghavevej 40, 1764 Kbh. V
Billetpris: 95 kr. + gebyr
Gaffa er mediepartner på VEGAs Udvalgte 2015.
Læs mere og køb billet til VEGAs Udvalgte.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt