Gå til indhold
​VEGA’s New Crush – Få musikalsk hjertebanken til efteråret

Pressemeddelelse -

​VEGA’s New Crush – Få musikalsk hjertebanken til efteråret

VEGA præsenterer
VEGA’s New Crush – Få musikalsk hjertebanken til efteråret
Onsdag d. 26. september præsenterer VEGA for femte gang de nye, internationale navne, som kommer til at præge næste års koncertplakater og festivalscener.

Hvis du vil have et snapshot af, hvad der pt. sker på den internationale musikscene, så skal du stå foran scenen i Lille VEGA den 26. september. Her får du et eksklusivt koncertudvalg af de fire navne, som fylder festivalplakaterne i udlandet og som musikblogs har travlt med at skrive om. Vi crusher på disse fire navne:

Men I Trust – blødt univers anført af afslappede melodier
Men I Trust besnærer lytteren med deres bløde univers fyldt med afslappede melodier og simple rytmer, som både får dig til at vippe med foden og boppe hovedet i takt til beatet. Bandet har ikke udgivet et fuldlængde album siden 2015, men har drypvis udgivet syv singler siden da, hvoraf sidste års ”Tailwhip” blev valgt som årets sang af musikbloggen Gorilla vs. Bear.

Yazmin Lacey – bølgende og intim neo-soul
Jazzede soultoner bølger fra Yazmin Lacey på ep’en Black Moon (2017), som er indspillet i et midlertidigt hjemmestudie, og intimiteten fornægter sig ikke i de seks sange. De to nye singler ”Something My Heart Trusts” samt ”90 Degrees” er udkommet i år. Yazmin Lacey indspiller og producerer selv al musikken sammen med sit band.

Nadia Nair – melankolsk og umiddelbar pop fra Robyns ”lillesøster”
Svenske Nadia Nair udfordrer den gængse musikskabelon med sit helt eget særegne take på pop. Hendes musik er blevet udråbt som det mest interessante pop fra Sverige siden Robyn. Hendes debutalbum, Beautiful Poetry, udkom i 2016, og den nye single ”K” er lige landet som forløber for en ny plade. Nairs smukke vokal hyldes i voluminøse lag af rå melankoli på ”K”, der er kompromisløst umiddelbar.

Slenderbodies – luftig indiepop kruser gennem R&B og soul-strejf
Snørklede og luftige guitarer lægger bunden i Slenderbodies’ indiepop-univers. De to amerikaner leger også med R&B og soul-strejf i deres krusende vokaltoppe. I januar udgav de ep’en Fabulist Extended, der føjede nye sange til ep’en Fabulistfra 2017. Den sidstnævnte ep indeholder Spotify-hittet ”Anemone”, som duoen har haft med på setlisten, da de spillede support for Mura Masa og Passion Pit.

Fakta om koncertaftenen:
VEGAs New Crush vol. 5
Line-up: Men I Trust, Yazmin Lacey, Nadia Nair og Slenderbodies
Onsdag 26. september kl. 19.30
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
150 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster. 
Læs mere og køb billet til koncerten med VEGAs New Crush Vol. 5.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark