Gå til indhold
VEGAs Udvalgte-efterfest med danske bands som dj’s - VIGTIG TILFØJELSE

Pressemeddelelse -

VEGAs Udvalgte-efterfest med danske bands som dj’s - VIGTIG TILFØJELSE

VIGTIG TILFØJELSE:
Efterfesten er arrangeret i et samarbejde mellem VEGA og Diesel, der bl.a. har stået for bookningen af dj's til efterfesten.

VEGA og Diesel præsenterer
VEGAs Udvalgte-efterfest med danske bands som dj’s
Når VEGAs Udvalgte er færdige med at optræde den 25. januar i Lille VEGA og VEGA Lounge, så rundes aftenen af med en efterfest, hvor man bl.a. kan opleve medlemmer af The Eclectic Moniker, Sleep Party People og Lars & the Hands of Light bag dj-pulten.

Når den sidste liveoptræden fra årets VEGAs Udvalgte er slut, kan man altså fortsætte aftenen i VEGAs Lounge, hvor medlemmer af en række spændende danske bands vil agere dj’s og servere mere god musik.

Aftenens dj-line up består af The Eclectic Moniker (billedet), Sleep Party People, Lars i Lommen (Lars & The Hands of Light) og Cille Veje.

Der er gratis adgang til efterfesten for alle, der har købt billet til VEGAs Udvalgte.

VEGAs Udvalgte
Inden efterfesten vil man kunne opleve livekoncerter med VEGAs Udvalgte, der i år består af hiphop/soul-bandet Billow, electrorock-duoen Broke, soulpop-duoen Ivory&Gold, electrosangerinden , electropop-bandet You.You.You. og dj-kollektivet Yo Felles.

Dansk musik blomstrer i disse år, og inden for alt fra rock til hiphop skyder et utal af spændende, nye artister frem. For tredje år i træk præsenterer vi til VEGAs Udvalgte derfor en lille håndfuld bands, som vi mener kommer til at præge musikåret 2013.

Læs mere om VEGAs Udvalgte 2013.

En aften med fulde huse
I 2012 tiltrak VEGAs Udvalgte næsten 1000 gæster, og igen i år tegner det til fulde huse, når VEGAs Udvalgte åbner op til både Lille VEGA og VEGA Lounge. Det går således forrygende med billetsalget til arrangementet. VEGA forventer dog, at det stadig vil være muligt at købe billet til VEGAs Udvalgte på aftenen.

Fakta om VEGAs Udvalgte og efterfest:
VEGAs Udvalgte 2013
Dj’s til efterfest:
Eclectic Moniker, Sleep Party People, Lars i Lommen (Lars & the Hands of Light), Cille Veje
Fredag 25. januar kl. 20
Lille VEGA og VEGA Lounge, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
95 kr. + gebyr
Forsalg via VEGAs hjemmeside, Billetnet og på posthuse.
Læs mere om VEGAs Udvalgte i Lille VEGA og VEGA Lounge.

VEGAs Udvalgte præsenteres i samarbejde med Gaffa, Diesel og DSB.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Pressebillede Sleep Party People
    Pressebillede Sleep Party People
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2500 x 2444, 3,24 MB
    Download
  • Pressebillede The Eclectic Moniker
    Pressebillede The Eclectic Moniker
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1600 x 1600, 2,24 MB
    Download
  • VEGAs Udvalgte-efterfest med danske bands som dj’s - VIGTIG TILFØJELSE
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download

Relateret materiale

  • Broke og Ivory&Gold er VEGAs næste udvalgte

    Broke og Ivory&Gold er VEGAs næste udvalgte

    VEGA offentliggør i dag støj-duoen Broke og electropop-duoen Ivory&Gold som de næste to navne til VEGAs Udvalgte den 25. januar i Lille VEGA og VEGA Lounge. Tidligere er electro-sangerinden MØ og soul/hiphop-bandet Billow blevet offentliggjort.

  • VEGA offentliggør de første navne til VEGAs Udvalgte 2013

    VEGA offentliggør de første navne til VEGAs Udvalgte 2013

    Den 25. januar 2013 præsenterer VEGA for tredje år i træk konceptet VEGAs Udvalgte. De to første udvalgte er denne gang electro-sangerinden MØ og hiphop/soul-bandet Billow. Sidste år tiltrak VEGAs Udvalgte omkring 1000 gæster og på plakaten var bl.a. Ulige Numre og Rangleklods.