Gå til indhold
Washed Out bringer sin roste fantasiverden med til koncert i VEGA

Pressemeddelelse -

Washed Out bringer sin roste fantasiverden med til koncert i VEGA

VEGA præsenterer

Washed Out bringer sin roste fantasiverden med til koncert i VEGA

Den amerikanske chill wave-kunstner Washed Out har fået gode anmeldelser for sit nye album Paracosm, der er navnet på en detaljeret fantasiverden. Den 9. oktober præsenterer Washed Out denne fantasiverden og sine nye sange i Lille VEGA.

Stærk debutopfølger på gaden i august
Washed Out udgav i 2011 sit debutalbum Within & Without, der blev flot modtaget og placerede Ernest Green aka Washed Out som en af de stærkeste eksponenter for genren chill wave, som havde Toro Y Moi og Neon Indian i front.

I august udkom så Washed Outs imødesete opfølger til Within & Without, og det nye album, Paracosm, er blevet taget godt imod af det danske anmelderkorps. Udgivelsen fik 4/6 stjerner hos Soundvenue og 4/6 stjerner hos Gaffa, hvor anmelderen skriver:

’Paracosm’, der unægtelig lægger sig i umiddelbar forlængelse af hele chillwave-bølgen, bringes flot i land af ’All Over Now’. Her kombineres et loopet beat på typisk vis med synth-lyde, der er som en tyk tåge, uden at solens stråler på noget tidspunkt undlader at flette sine små pile af lys og varme ind i kernen af den fantasiverden – eller det nostalgitrip – Greenes musik legemliggør.

Danmarks tredje store musikmedie, Undertoner, gav albummet hele 5/6 U’er og skrev:
Med en sand kavalkade af hitpotentielle sommersange, der hver især med strygere, tågede vokaler og udsvævende synthklange leder tankerne hen på fremtidige sommerdage, er Washed Outs parakosmiske utopia en realitet.
Læs hele anmeldelsen.

Færre samples og flere håndspillede instrumenter
Paracosm cirkler Washed Out, som på debuten Without & Within, om nostalgisk 80’er-synth, men der er også blevet arbejdet på at udvide det soniske landskab. Greene har således brugt over 50 forskellige instrumenter, hovedsageligt gamle keyboards samt live trommer og guitar, der har givet nogle af sangene et rocket strejf.
Lyt til singlen "It All Feels Right".

Sekouia varmer op til koncerten
Danske Sekuoia, alias 20-årige Patrick Alexander Bech-Madsen, kombinerer det organiske og elektroniske i en drømmende sammensmeltning. Den unge københavners malende soundscapes emmer af lige dele natklub efter midnat og drypstenshule ved daggry. Det er sofistikeret elektronisk musik der sigter efter både fødder og sind. Hør bl.a. hans nummer "Evenings". Sekuoia har spillet en del koncerter efterhånden. Både som support for VETO og i sommerens løb på egne ben på Roskilde Festivals Apollo Countdown-scene.

Fakta om koncerten
Washed Out (US)
Onsdag den 9. oktober kl. 21
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
180 kr. + gebyr
Forsalg via VEGAs hjemmeside eller Billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med Washed Out i Lille VEGA.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Pressebillede: Washed Out / 9. oktober i Lille VEGA
    Pressebillede: Washed Out / 9. oktober i Lille VEGA
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1998 x 1550, 375 KB
    Download

Relateret materiale

  • Washed Out kurerer din sommer-blues i VEGA

    Washed Out kurerer din sommer-blues i VEGA

    Anmelderdarlingen Washed Out kommer til VEGA den 9. oktober med et nyt album, der kan mildne sommerlængsler. Chillwave-kunstneren laver stadig hyponotisk electropop, men har denne gang givet den et rocket strejf.