Pressemeddelelse -
When Saints Go Machines himmelfarende elektropop rammer Store VEGA
VEGA præsenterer
When Saints Go Machines himmelfarende elektropop rammer Store VEGA
Den 4. marts 2022 kan du opleve When Saints Go Machines grænseløse elektrificerede pop-eksperimenter, når de igen står i Store VEGA.
I år udgav den anmelderroste trio albummet Emotional og skabte tilbage i maj rendyrket synth-magi i et tætpakket Store VEGA. I starten af 2022 er When Saints Go Machine tilbage, med en række nye sange føjet til det bugnende repertoire. Bandet fortæller:
"Vi havde en fantastisk tour under corona med restriktioner, men nu glæder vi os rigtig meget til, at vi igen kan spille koncerter for stående publikum på forårstouren. Vi arbejder pt. på højtryk med nyt materiale og glæder os til at præsentere det for jer næste år”.
Bandet har siden 2007 udgivet deres forunderlige sange, der er en multifacetteret smeltedigel af techno, electronica, pop og klubmusik. Slutresultatet nærmer sig en stilsikker blanding af moderne kunst, europæisk klubkultur og en eklektisk vekselvirkning mellem det komponerede og producerede.
Trioens unikke udtryk og digitale popeksperimenter har bl.a. har ledt til et samarbejde med verdensstjernen Killer Mike (Run The Jewels) og har høstet fornemme roser fra anmeldere og publikummer verden over.
Med Nikolaj Vonsilds karakteristiske falset-vokal helt fremme i lydbilledet og med et særegent nærvær, sørger bandet for en eftertænksom dansefest i deres tempofyldte lyd-laboratorie.
Fakta om koncerten
When Saints Go Machine (DK)
Fredag den 4. marts 2022 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 285 kr. + gebyr
Billetsalget starter torsdag den 30. september kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med When Saints Go Machine
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.