Pressemeddelelse -
William Fitzsimmons forfører med hudløst ærlige folk-sange i VEGA
VEGA og Beatbox Concerts præsenterer
William
Fitzsimmons forfører med hudløst ærlige folk-sange i VEGA
Singer/songwriteren William Fitzsimmons fylder søndag
den 2. marts Lille VEGA med sine smukke og følsomme folksange, hvori han
udkrænger sin inderste sjæl. Med sig har han et ny album produceret af
guitaristen i Death Cab for Cutie.
Indre
dæmoner og håb
Store følelser og indre dæmoner har den amerikanske folk-singer/songwriter
William Fitzsimmons aldrig konfronteret alene. De får frit løb i hans hudløste
ærlige og smukke sange. Det sjette og kommende album fra sangerens hånd
fortsætter den besnærende tradition. Fitzsimmons er uddannet terapeut og
forstår om nogen følelsernes kompleksitet, så der er meget at komme efter i
hans lyriske univers, der på trods af de tunge emner indgyder strejf af håb. Hans
musik bliver ofte sammenlignet med Iron & Wine, Sufjan Stevens og Bon Iver.
Hits fra Greys Hvide Verden
På det nye album, Lions, der udkommer til februar reflekterer Fitzsimmons over hans
personlige udvikling de seneste år, som efter hans eget udsagn har været
fantastiske, smertefulde, men også mere givende end nogensinde før. Ifølge
sangeren er der ikke meget at sige om musikken, da musikken, hvis den er noget
værd, taler for sig selv.
Sangene var i hvert fald så meget værd, at kollegaen og produceren Chris Walla, der normalt spiller guitar i Death Cab for Cutie, sagde ja til at producere Lions. Han har tidligere sat sit indie-aftryk på The Decemberists og Tegan and Saras sange.
Førstesinglen fra det kommende album, ”Centralia”, kan man allerede nu finde på Youtube sammen med Fitzsimmons’ største hits ”Passion Play” og ”Please Don’t Go”, der begge blev brugt i Tv-serien Greys Hvide Verden.
Musikalske
og blinde forældre
William Fitzsimmons er vokset op som yngste
barn i en familie med blinde forældre i udkanten af Pittsburgh i den
amerikanske stat Pennsylvania. Lyde og især musik betød meget for den lille
familie, og Fitzsimmons blev introduceret til folkmusikken med Bob Dylan, James
Taylor og Joni Mitchell i spidsen af sin mor og orkestermusik af sin far.
William Fitzsimmons nævner ældre folksangere som James Taylor og Nick Drake som
inspiration for hans musik og af mere nutidige navne er det Jose Gonzales,
David Wilcox og Aimee Mann.
Hvis smuk og følelsesladet folk fylder på dine playlister, bør du unde dig selv en søndag aften i selskab med William Fitzsimmons og hans guitar.
Fakta om koncerten
William Fitzsimmons (US)
Søndag d. 2. marts kl. 20
Lille
VEGA, Enghavevej 40, 1764 Kbh. V
Billetpris:
150 kr. + gebyr
Billetsalget
starter den i dag via VEGA.dk, Billetlugen og i Fona.
Læs mere og køb billet til koncerten med William Fitzsimmons.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.