Gå til indhold
Bohdans passion for barytonen lever videre i Danmark

Pressemeddelelse -

Bohdans passion for barytonen lever videre i Danmark

De seneste seks år har han spillet baryton. Men da Rusland invaderede Ukraine og familien måtte flygte til Danmark, var der ikke lige udsigt til, at 16-årige Bohdan Doroshenkos store passion for det store blæseinstrument kunne følge med. Men efter ganske kort tid i Danmark fik Bohdan mulighed for at fortsætte sit spil på Vejen Musikskole. Den frivillige organisation BROEN støtter nemlig med betaling af kontingent, indkøb og leje af udstyr, til børn der kommer fra familier, hvor de ikke selv har økonomisk mulighed for at betale.

- Hjemme i Ukraine spillede jeg i orkester, og det gjorde mange af mine venner også. Det er fantastisk at spille, og jeg vil gerne være professionel musiker. Jeg vil gerne lære og jeg vil gerne have mere erfaring, siger Bohdan Doroshenko, inden han spiller lidt fra en ukrainsk march.

Bohdan Doroshenko og hans familie er meget taknemmelige for den hjælp de har fået fra BROEN, uden dem var musikundervisningen ikke en mulighed.

- Vi støtter næsten alle de ansøgninger vi får. Når man nu ved hvor meget foreningsliv betyder for integration, så vil vi rigtigt gerne hjælpe der også, siger Rose Hansen, der er formand for Broen i Vejen.

BROEN støtter dem de selv kalder de sårbare unge, hvor forældre ikke selv har mulighed for at støtte en aktivitet økonomisk. Det er en indstiller der søger, eksempelvis en lærer, familien kan ikke selv søge. I Bohdan Doroshenkos tilfælde er det gennem fritidsguidning i Vejen Kommune, at han har fået hjælp af BROEN.

- Vi havde 145 i gang sidste år, og det er det højeste antal siden vi begyndte i 2014, siger Rose Hansen.

Ifølge hende så motiveres den lokale bestyrelse af, at langt de fleste penge går til netop børnene. Der er 33 afdelinger af Broen landet over, men kun to der får løn for at hjælpe alle de frivillige.

- Alle pengene der kommer ind, går til børnene. Så vil jeg gerne lægge mine timer i det her. Pengene går ikke til fine kontorer eller frokoster. Vi betaler faktisk 100 kroner om året for at være frivillige. De aktiviteter vi støtter, giver virkelig noget, både på den lange og den korte bane. Det er det vi får tilbage, et tusind tak for støtten, det betyder meget.

Emner

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Rose Hansen

Leder Broen 27741300

Karin Thade Petersen

Koordinator for fritidspas Vejen Kommune 20590919

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark