Gå til indhold
Borgere i Vejen Kommune lader bilen stå

Pressemeddelelse -

Borgere i Vejen Kommune lader bilen stå

De seneste seks år er der ikke registreret et eneste sprituheld med personskade i Vejen Kommune i julemånederne. Dermed afviger Vejen Kommune fortsat positivt fra det generelle uheldsbillede i julemånederne sammenlignet med resten af landet.

Borgerne i Vejen har i den grad lyttet til de seneste års spritkampagner. I hvert fald har der de seneste år kun været ganske få sprituheld i Vejen Kommune i november og december. I 2019 standsede politiet dog fire personer med en promille over de tilladte 0,5 promille. Politiet oplyser desuden, at der også blev standset to personer med narko i blodet.

Ifølge Morten Alslev, der er leder af Beredskabsstationen i Vejen, har resultatet af de seneste års spritkampagner virket. Bilisterne er generelt blevet opmærksomme på, hvad de risikerer ved at køre med spiritus i blodet. Samtidig forventer han, at statikken vil falde yderligere i år på grund af Corona og det dertilhørende forsamlingsforbud.

- På trods af, at mange virksomheder fravælger at holde julefrokoster i år og at diskotekerne er lukket ned, kører politiet samme indsats som vi plejer, også lørdag og søndag morgen, understreger Morten Alslev.

Det tager lang tid for leveren at nedbryde alkohol i kroppen, og man kan ikke speede processen op.

Derfor er det så vigtigt, at man har styr på, hvordan man kommer hjem, gerne inden den første genstand indtages, og at man ikke kører til bageren næste morgen, før man er helt sikker på, at alkoholen er ude af kroppen.

Vagn Sørensen, der er formand for udvalget for Teknik og Miljø udtrykker begejstring over udviklingen i Vejen Kommune:

- Den flotte statistik vidner om, at vi passer på os selv og hinanden, når vi skal hjem fra julefrokosten. Nu gælder det blot om at holde fast i den flotte udvikling, så vi kommer igennem 2020 helt uden uheld.

Læs mere om hvordan du undgår spritkørsel her:

https://www.sikkertrafik.dk/raad-og-viden/i-bil/spirituskoersel

Emner

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Morten Alslev

Politikommissær Syd- og Sønderjyllands Politi 51 28 87 03

Anders Hørkjær Pedersen

Projekt- og trafiksikkerhedskoordinator 79966233

Vagn Sørensen

Byrådsmedlem Udvalgsformand, Teknik og Miljø 40289354

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark