Gå til indhold
På billedet ses Mona Poulsen sammen med tre af de nye skolepatruljeelever fra 6. klasse på Skodborg Børnecenter
På billedet ses Mona Poulsen sammen med tre af de nye skolepatruljeelever fra 6. klasse på Skodborg Børnecenter

Pressemeddelelse -

Første skoledag er lig med mange børn på vej

Vejen Kommune opfordrer bilister til at vise hensyn

Tirsdag den 9. august startede Vejen Kommunes folkeskoler op igen efter sommerferien, og for flere af de cirka 400 nye elever i 0. klasse er det måske helt nyt at skulle cykle til skole. I kampagnen ’Børn på vej’ opfordrer kommunen i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik forældre til, at de tager sig lidt bedre tid omkring skolen, hvis de kører børnene i bil. Kampagnen skal blandt andet minde trafikanter om at sænke farten, være opmærksomme og vise ekstra hensyn til de mange skolebørn, der færdes på skolevejene.

Børn skal op på cyklen
Det allerbedste, man som forældre kan gøre, er at gøre børnene klar til selv at cykle eller gå i skole. På den måde lærer børnene at færdes i trafikken, og samtidig bliver biltrængslen omkring klokken otte ved skolen formindsket. Det kræver træning og erfaring at blive god til at begå sig i trafikken. Jo mere forældre og børn træner i trafikken, desto bedre bliver barnet til at færdes sikkert, når det en dag skal ud på egen hånd. Trafiksikkerhed kan nemlig ikke læres fra bagsædet af en bil eller ved at kigge i en bog. Børn skal blandt andet lære at aflæse andre trafikanters hensigt og vurdere, hvornår man sikkert kan krydse vejen.

Det er en god idé at følges ad i starten, og ikke mindst at komme afsted i god tid. Det bekræfter Sandie Nielsen, der er forælder til to drenge på Skodborg Børnecenter. Hendes drenge er efterhånden så store, at de normalt selv cykler, men på grund af en fridag, valgte hun at følge dem i skole på cykel. Sandie Nielsen fortæller, at der er mange fordele ved at lære sine børn at cykle i skole:

Ved at bruge tid på at cykle sammen med drengene, har vi for det første fået en god snak om, hvordan man skal færdes i trafikken. Nu ved jeg, at de kender reglerne, og det giver både drengene og mig en tryghed. Og så er det jo dejlig nemt, når børnene selv kan cykle til og fra skole eller til deres fritidsaktiviteter, slutter hun af med et smil.

Når man træner skolevejen, bliver børnene mere og mere opmærksomme i trafikken, blandt andet på betydningen af hajtænder og skilte, men også på andre cyklister og på at stoppe op og kigge sig for, inden man skal krydse en vej.

Skolepatruljeanlæg på vej i Skodborg

På Skodborg Børnecenter er man med til at trafiksikre skolevejen. Her er der netop etableret en rød hævet flade på Skodborg Søndergade foran børnecentret, og der er også opsat et skolepatruljeanlæg med blink. Det skal være med til at markere, at bilisterne skal være opmærksomme og sætte farten ned, når de kører forbi skolen. Mona Poulsen, der er skolepatruljeansvarlig, og de kommende skolepatruljeelever fra 6. klasse ser frem til at tage det nye anlæg i brug:

Vi kommer til at sørge for, at de mindste elever bliver mere trygge i trafikken, når de skal krydse vejen. Det glæder vi os til at hjælpe med fortæller Anna, Therese og Line fra 6. klasse.

I løbet af august vil de nye skolepatruljeelver blive lært op i at bruge skolepatruljeanlægget. Så snart de er klar til det, vil anlægget blive taget i brug.

Emner

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Anders Hørkjær Pedersen

Projekt- og trafiksikkerhedskoordinator 79966233

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark