Gå til indhold
Fyraftensmøde: Lokale virksomheder kan blive klogere på kommunale udbud

Pressemeddelelse -

Fyraftensmøde: Lokale virksomheder kan blive klogere på kommunale udbud

Vejen Kommune og UdviklingVejen afholder fyraftensmøde for lokale virksomheder, der vil høre om, hvordan de kan afgive tilbud på kommunale udbud.

Hvis man som lille eller stor lokal virksomhed har en ambition om at afgive tilbud på kommunale udbud, men ikke rigtigt ved hvordan, så er muligheden der nu for at blive klogere. Vejen Kommunes indkøbskontor, Teknik og Miljø og UdviklingVejen afholder i samarbejde et fyraftensmøde, hvor lokale virksomheder er indbudt til at komme og høre mere om kommunale udbud, hvordan det offentlige køber ind og om at være leverandør til det offentlige.

- Målet er, at så mange lokale virksomheder som muligt får kendskab til, hvad det vil sige at deltage i et udbud og være leverandør til Vejen Kommune. Dialogen mellem vores virksomheder og det offentlige er vigtig, forklarer Ulrik Kragh, direktør i UdviklingVejen.

Arrangementet afholdes den 3. marts på Vejen Rådhus, og vil være relevant for mange forskellige typer virksomheder.

- Det kunne være indenfor håndværksfagene, vare- og tjenesteydelser eller indkøb af biler, varebiler og minibusser, forklarer Martin Larsen, der er teamkoordinator på indkøbskontoret i Vejen Kommune.

Deltagerne vil til at begynde med få lidt information om rådhusbyggeriet. Derefter vil direktør for UdviklingVejen, Ulrik Kragh byde velkommen, inden to leverandører fortæller om deres erfaringer med at levere til Vejen Kommune.

- Vi vil gerne fortælle om hvilke udbud, vi laver, og vi vil gerne have lokale virksomheder til at give tilbud på nogle af vores udbud, siger Martin Larsen.

Efter oplæg kører arrangementet videre af to spor, et indenfor teknik og miljø, som er for håndværkere og entreprenører, og et indenfor vare og tjenesteydelser.

- Vi lægger de udbud frem, som vi har i 2020. Vi vil gerne i dialog med leverandører, også dem der gerne vil være leverandør, men ikke vil byde på udbud, fastslår Martin Larsen.

Han tilføjer at det ikke er alle udbud, hvor lokale virksomheder kan byde ind. Det skyldes, at nogle indkøb, eksempelvis indenfor fødevarer, foretages sammen med andre kommuner.

Oplægsholdere: Virksomheden Lammhult Biblioteksdesign kommer og fortæller. De leverede møbler til det nye bibliotek i Vejen. Der vil også være oplæg ved Toyota Vejen Louis Lund A/S.

Fakta: Arrangementet er for alle interesserede virksomheder i Vejen Kommune. Der foregår fra klokken 14.30 til 17. Der er tilmeldingsfrist den 3. marts klokken 10. Tilmelding kan ske via www.udviklingvejen.dk.

Pressen er velkommen til at deltage i arrangementet.

Intern info: jeg sender pressemeddelelsen ud halvanden uge før. Jeg sender til lokale og regionale medier, det vil sige JV, LLN Press, DR P4 Syd, TV Syd.

Faktaboks:

De udbud vi bl.a. kommer omkring på spor 1 omhandler følgende områder:

  • Færdselstavler
  • Advokatydelser
  • Babyudstyr
  • Legepladser
  • Tolkebistand
  • Sportsudstyr
  • Løbende anskaffelse af personbiler, varebiler og minibusser

Derudover en række SKI aftaler, bl.a.:

  • Tele og Data
  • Standardsoftware
  • Tablets
  • Undervisningsmøbler
  • Daginstitutionsmøbler
  • Loungemøbler
  • Brændstof og fyringsolie
  • Kontormøbler
  • Forbrugsartikler
  • Fødevarer

De udbud vi bl.a. kommer omkring på spor 2 vil omhandle følgende:

Bygge- og Anlægsprojekter:

  • Ombygning af kryds ved Gestenvej/Fuglesangsallé/Præstevænget
  • Kærvej,- udvidelse af vejen
  • Cykelsti syd om Askov
  • 2-1 vej på Gamstvej mellem Andst og Vejen
  • Kongevænget (udstykning af boliggrunde)
  • Aktivitetscenter Holsted (tidl. Områdekontor Holsted)
  • Rødding Centret – renovering og udbygning
  • Askov-Malt Skole – renovering og udbygning

Udbud af driftsarbejder:

  • Termisk ukrudtsbekæmpelse
  • Asfalt – Remix
  • Asfalt – OB
  • Fortovsrenoveringer
  • Forstærkning af grusveje
  • Skilte/færdselstavler
  • Gadefejning og brøndtømning

Emner

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Ulrik Kragh

Direktør UdviklingVejen 24615383

Martin Larsen

Teamkoordinator, Indkøbskontoret 79966132

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark