Pressemeddelelse -

Ingen livredder ved Jels Søbad i denne sommerferie

Hvert år plejer der at være livredder ved Jels Søbad i skolernes sommerferie. I år kommer der ingen livredder, for det har vist sig umuligt at finde nogen til jobbet.

Et friskt udspring fra tårnet, en rask svømmetur eller sopning i vandkanten er dejlige ferieaktiviteter. I år bliver det uden livredder ved Jels Søbad.

- Der mangler simpelthen livreddere, specielt livreddere med kystlivredderuddannelsen, som Jels Søbad kræver. Vi har virkeligt forsøgt at finde en løsning men desværre uden held. Det ærgrer os, for vi vil rigtigt gerne stille den service og sikkerhed til rådighed for vores borgere og gæster, fortæller Casper Rasmussen, leder af Kultur & Fritid i Vejen Kommune.

Jels Søbad er naturligvis stadig åben for badning, men man bør (som altid) tænke over sin egen og andres sikkerhed. Her kan man læse mere om baderådene: https://www.badesikkerhed.dk/baderaad-sommer/.

Emner

  • Friluftsliv

Regions

  • Vejen

Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt