Gå til indhold
Kulturelt Samråd hylder det unge kulturtalent

Pressemeddelelse -

Kulturelt Samråd hylder det unge kulturtalent

Med en helt ny Talentpris vil Kulturelt Samråd i Vejen Kommune anerkende talentet og det hårde slæb, det kræver at forfine det. Til efteråret uddeles den for første gang. I samme omgang uddeles også Kulturprisen.

Talent er ofte medfødt, men det kræver som regel også masser af vedholdenhed og øvelse, hvis man skal blive rigtig dygtig til noget. Kulturelt Samråd vil gerne give et opmuntrende skulderklap til et flittigt og dygtigt kulturtalent mellem 10 og 25 år. Derfor har de nu stiftet Talentprisen, der skal supplere Kulturprisen, de har uddelt siden 2013.

- Der sidder en masse unge mennesker rundt omkring i kommunen, der har et talent inden for kultur - det kan være teater, musik, sang, dans, litteratur, billedkunst eller noget helt andet. De findes i foreninger, i vores kulturinstitutioner eller i andre sammenhænge – måske er de også kommet videre og er i gang med uddannelse eller karriere, hvor de udfolder deres talent. Dem vil vi gerne trække frem i lyset som rollemodeller, der kan inspirere andre til også at dyrke deres talent, fortæller Lone Houmann Holst, der er formand for Kulturelt Samråd.

Uddeles til efteråret
Hvis man kender et ungt talent mellem 10 og 25 år, skal man sende en indstilling via en formular på www.vejen.dk/talentprisen og fortælle, hvorfor hun eller han fortjener den. Fortæl, hvilket særligt talent hun/han har og hvordan hun/han er et godt forbillede for andre unge. Fristen er 1. september.

Samme frist gælder også for Kulturprisen, der gives til en ildsjæl eller forening, der har sat sit præg på kulturlivet i Vejen Kommune. Her indstilles via formularen på www.vejen.dk/kulturprisen. Begge priser uddeles samtidigt til efteråret.

Emner

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Lone Houmann Holst

Formand for Kulturelt Samråd i Vejen Kommune 20 97 43 72

Charlotte Thomsen

Kultur- og turismekonsulent, Vejen Kommune 23748826

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark