Gå til indhold
Landbrugskøretøjerne indtager vejene

Pressemeddelelse -

Landbrugskøretøjerne indtager vejene

Det er igen blevet den tid på året, hvor landbrugskøretøjerne indtager små og store veje. Ekstra opmærksomhed kan være med til at forhindre ulykker mellem landbrugskøretøjerne og øvrige trafikanter.

Snart går vi ind i en af de måneder, hvor der sker flest uheld hvor landbrugskøretøjer er involveret. Det skyldes naturligvis, at forår ikke alene er forbundet med varmere vejr, men også med at landmændene igen skal på markerne og derfor også færdes mere på de offentlige veje. De seneste år har antallet af ulykker med landbrugskøretøjer i Vejen Kommune ligget på et lavt niveau, og sidste år kom ingen personer til skade i uheld med landbrugskøretøjer i Vejen Kommune. Antallet af uheld med landbrugskøretøjer faldt fra syv i 2018 til to i 2019.

- Men skal statistikken fortsætte, er det vigtigt at alle trafikanter er ekstra opmærksomme, blandt andet når de skal overhale et landbrugskøretøj. Her er det vigtigt, at bilisten holder afstand, så føreren af landbrugskøretøjet kan se bilen. Det er også vigtigt, at bilisten holder øje med landbrugskøretøjets lygter, inden man begynder at overhale, siger H.C. Gæmelke, der er landmand i Vejen og også er formand for Jysk Landbrug.

Når arbejdet på marken er afsluttet, er landmanden forpligtet til at sikre, at vejen igen er farbar.

- Ofte resulterer markarbejdet i jord på vejene og her skal landmanden efterfølgende sørge for at rydde op efter sig, så der ikke opstår farlige situationer på grund af jord på vejen, konstaterer Knud Reinholdt, leder af Færdselspolitiet i Syd- og Sønderjylland.

Også under arbejdets udførelse kan det være nødvendigt at rengøre vejene, og under arbejdets udførelse skal der opsættes advarselstavler, som advarer andre trafikanter om den glatte kørebane.

Rådet for Sikker Trafik har udarbejdet en række gode råd til både bilister og førere af landbrugskøretøjer:

Gode råd til bilister:

  • Overhold fartgrænsen.
  • Vær opmærksom på langsomtkørende traktorer (orange trekant betyder langsomtkørende køretøj).
  • Vær opmærksom på venstresvingende traktorer på landevejene.
  • Vær opmærksom på landbrugskøretøjer der skal ud fra ejendom, mark eller sidevej.

Gode råd til traktorførere:

  • Tænd det gule rotorblink, når du kører på offentlig vej.
  • Aktiver blinklyset 100 meter før venstresving på landevej, så bilisterne i god tid kan se, hvad du vil.
  • Orienter dig bagud lige inden venstresving, så du kan nå at stoppe, hvis biler eller motorcykler er ved at overhale

Foto: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, fotograf Christoffer Askman

Emner

Kategorier


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Knud Reinholdt

Vicepolitiinspektør Beredskab og Færdsel, Syd- og Sønderjyllands Politi 51508538

Anders Hørkjær Pedersen

Projekt- og trafiksikkerhedskoordinator 79966233

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark