Gå til indhold
Nu er Festugen 2022 på tegnebrættet

Pressemeddelelse -

Nu er Festugen 2022 på tegnebrættet

Kulturaktører i Vejen kommune skaber den lokale udgave af Trekantområdets Festuge. Der er plads til flere gode kræfter til 2022-versionen, og man skal søge om støtte inden 1. februar.

Når vi igen går sensommeren i møde er det tid til Trekantområdets Festuge. I 2022 ligger Festugen den 26. august til 4. september. Og det er ved at være tid til at gå i tænkeboks, hvis man har en god idé til et kulturarrangement, der skal være en del af Festugen.

”Festugen i Vejen Kommune består af en pallette af arrangementer, som forskellige kulturaktører står for. Det er vigtigt for os at involvere kulturlivet selv og give dem muligheden for at finde på arrangementer, de har lyst til at lave. Vi har en kerne af kulturaktører, som hvert år laver Festuge, og dem er vi utroligt glade for. Men vi har også plads til flere arrangementer og arrangører, så vi håber der sidder nogle flere kulturinteresserede rundt omkring i kommunen og kan se sig selv i Festugen” fortæller kultur- og turismekonsulent Charlotte Thomsen.

Sådan søger man
Alle kulturaktører med lyst til at være med, hvad enten man er en forening, en kulturinstitution eller en passioneret ildsjæl, skal sende en ansøgning inden 1. februar 2022. Der er en pulje på 150.000 kroner afsat til at skabe kulturarrangementer for.

Arrangementerne skal leve op til mindst ét af disse krav:

  • nå nye målgrupper
  • afprøve nye arbejdsmetoder
  • bringe kulturen ud af vante rammer
  • have børn og unge som særlig målgruppe.

Temaet er ’Kulturen ud af vante rammer’.

Få mere at vide
Der er mere info at hente på www.vejen.dk/festugeligesom man altid er velkommen til at kontakte kultur- og turismekonsulent Charlotte Thomsen på 79 96 63 83 eller ct@vejen.dk og få sparring på ideen før ansøgningen sendes.

Emner

Kategorier


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Charlotte Thomsen

Kultur- og turismekonsulent, Vejen Kommune 23748826

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark