Pressemeddelelse -

Skalaarkitekterne skal bygge to daginstitutioner i Vejen Kommune


Vejen Kommune har sat underskrift på bygningen af to daginstitutioner, som tages i brug i sommeren og efteråret 2025.

Vejen Kommune oplever et øget behov for dagtilbudspladser i Vejen by og Askov. Derfor besluttede Byrådet, at der skal bygges to institutioner i Vejen området. Institutionerne får samlet plads til 220 børn.

-Det er dejligt at der er kommet flere små børn lokalt i Vejen by og Askov, , men det har også betydet, at vi mangler kapacitet. Det har været en lang proces og nu vil vi bare gerne i gang. siger Borgmester Frank Schmidt-Hansen.

    Det er en enig styregruppe, der har peget på Skala arkitekterne og deres forslag til de to institutionsbygninger.

    Begge daginstitutioner bliver bygget op om det, arkitekterne beskriver som hjerterummet. Det skal udgøre husets kerne, hvorfra forskellige aktivitetsrum kommer til at udspringe.

    Formen refererer desuden til den lokale vindmølle, og samlet set beskrives visionen som et klart og let aflæseligt koncept, der på bedste vis tilpasses de to forskellige byggegrunde.

    - For os har det været vigtigt at bygningerne skal afspejle de mål vi har i Vejen Kommune, som handler om at skabe varierende og motiverende læringsmiljøer, der bidrager til, at børnene kan trives, lære og udvikle sig. Det glæder vi os til at se udfoldet i de nye bygninger, siger udvalgsformand for Skoler og børn Claus Kulmbach.

    Med den formelle underskrift på plads, kan byggeprocessen for alvor gå i gang.

    Fakta om projektet

    Kongehøjen

    Askov-Malt

    Ca. 1.302 m2


    Ca. 779 m2

    140 børn fordelt på 4 børnehavegrupper og 5 vuggestuegrupper

    80 børn fordelt på 4 børnehavegrupper

    De nye daginstitutioner tages i brug i sommeren 2025

    Totalrådgiver: skala architecture

    Underrådgiver: OJ Rådgivende Ingeniører A/S

    Samlet anlægssum: 40 mio kr

    Kontaktoplysninger Skala artitekt

    Julie Ankjær | Arkitekt og Kreativ Partner, skala architecture
    Tlf. +45 27467525 | E-mail: jua@skala.dk

    På billedet ses Tegnestuechef fra Skala arkitekterne Rene Nedersee Andersen og Borgmester Frank Schmidt-Hansen


    Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

    Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

    Kontakt