Gå til indhold
Stor interesse: 21 nye byggegrunde i Vejen byggemodnes

Pressemeddelelse -

Stor interesse: 21 nye byggegrunde i Vejen byggemodnes

Der har allerede været stor interesse for de 21 byggegrunde på Kongstedgårds Alle, som de kommende måneder byggemodnes.

Entreprenøren har kun lige sat gravkoen i gang med at byggemodne 21 nye byggegrunde på Kongstedgårds Alle i Vejen. Alligevel er interessen for de nye byggegrunde, som forventes at blive sat til salg sidst på sommeren, allerede stor.

- I team Køb & Salg glæder vi os meget til, at de nye byggegrunde er byggemodnet. Vi mærker allerede en stor interesse for de nye byggegrunde. Over 30 personer har henvendt sig og er blevet skrevet på vores kontaktliste, som ønsker at modtage udbudsmaterialet, når vi kommer dertil, forklarer Rikke Gaarde Andersen, der er salgsmedarbejder i Teknik & Miljø i Vejen Kommune.

Området omkring byggegrundene bliver et rekreativt område, og der er i lokalplanen for området sikret, at der er fokus på blandt andet bæredygtighed og lokal afledning af regnvand.

- Byggegrundene projekteres til åben-lav boligbebyggelse, og grundenes størrelse bliver på mellem 800 og 1200 m2, forklarer Emil Yohannes Lund, der er ingeniør i Teknik og Miljø i Vejen Kommune.

Fakta:

Som en del af byggemodningen, vil der blive anlagt en ny stamvej som tilsluttes Ø. Skibelundvej. Stamvejens formål er at kunne betjene vejadgangen for de nye delområder. Det forventes, at grundene bliver udbudt til salg i begyndelsen af august 2020. Anlægsarbejderne begynder ultimo april 2020. Entreprenøren for projektet, som vandt licitationen efter udbud, er vognmand og entreprenør Mads Vejrup A/S.

Er man interesseret i at vide mere eller modtage udbudsmateriale, når det er klar, kan man henvende sig via hjemmesiden: https://boivejen.inst.vejen.dk/find-din-byggegrund/kommende-udstykninger-i-vejen/

Emner

Kategorier


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Emil Yohannes Lund

Ingeniør, Teknik og Miljø 79966274

Rikke Gaarde Andersen

Salgsmedarbejder, Teknik & MIijø 79966075

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark